lørdag den 14. marts 2009

Kæmpeedderkopper i deluxe-udgave

THE GIANT SPIDER INVASION er en af de mange billige gysere, der har kørt i de danske biografer. Jeg så den selv for mange år siden i Odense. Det er en rigtig dårlig film, især i kraft af de elendige special effects, men det kunne alligevel være sjovt at eje den på dvd.

Den 5. maj udgiver MVD Visual i USA en dobbelt-disc-udgave med et director's cut af filmen, et interview med instruktøren Bill Rebane, kommentarlydspor og meget andet. Det lyder sjovt. Og så ser jeg stadig frem til den lovede specialudgave af KINGDOM OF THE SPIDERS fra BCI Eclipse.

2 kommentarer:

  1. Jeg så den også i biografen, hvor den herhjemme hed ”Gigant-edderkop invasion”, og ja, den er håbløst dårlig. At den fik dansk biografpremiere er en fornærmelse i betragtning af, at to af de bedste og mest succesrige horrorfilm fra samme år blev forbigået af de danske biografdistributører: Cronenbergs ”The Parasite Murders” og Argentos ”Profondo rosso”, begge fra 1975. Det var på grund af den slags urimeligheder en velsignelse, da hjemmevideo-markedet opstod fem år senere, og man pludselig selv kunne vælge, hvad man ville se.

    SvarSlet
  2. ...eller at vi har fået dvd-markedet, så man kan vælge at se en elendig film som denne hjemme i sin egen stue.

    SvarSlet