
Filmen handler om makeup-eksperten Pete Dumond, der i 25 år har været ekspert i at skabe film-monstre. Da selskabet overtages af nye direktører bliver han fyret, fordi man nu vil satse på musicals til teenagere. Dumond går amok og udvikler en makeup, der får monster-skuespillerne til at adlyde hans ordrer (i dette tilfælde er det Frankensteins monster og varulven). Snart myrdes den ene direktør efter den anden.
HOW TO MAKE A MONSTER er en fin lille film, der undervejs får afleveret mange gode pointer om værdien af skrækfilm - og Robert H. Harris er perfekt i rollen som Dumond. Samtidig er monstrene meget flotte og vi får endda et par chokscener, der ganske vist er primitive efter moderne standarder, men som alligevel er usædvanlige for en 50'er-film. Hovedparten af filmen er i sort-hvid, men den skifter meget elegant til farver lige før det store klimaks. En morsom gimmick.
HOW TO MAKE A MONSTER er indtil videre den bedste af de Arkoff-film, jeg har købt, men heldigvis har jeg stadig en håndfuld i stakken. Jeg glæder mig til at se dem.
HOW TO MAKE A MONSTER, USA, 1958. Instruktion: Herbert L. Strock. Medvirkende: Robert H. Harris, Paul Brinegar, Gary Conway, Gary Clarke, Malcolm Atterbury. Musik: Paul Dunlap.
Det er frustrerende, at "How to Make a Monster" sælges på dvd overalt, men hverken "I Was a Teenage Werewolf" eller "I Was a Teenage Frankenstein", som den er en slags sequel til. Alle tre film er seværdige hver for sig, men sammen udgør de en trilogi, fuld af subtekst og interne referencer.
SvarSlet