lørdag den 14. april 2007
Hektisk dag
Jeg havde en ret lang dag i går. Vækkeuret ringede kl. 6.00 og kl. 8.30 sad jeg i et tog på vej mod Odense, hvor jeg skulle til et møde. Jeg nåede lige hurtigt at løbe Odense centrum igennem og købte tre billige dvd-film i en Stereo Studio-butik, nemlig VENOM, OPEN WATER og RAISING CAIN. Så ud til møde på universitetet og hurtigt tilbage igen til banegården. Nåede et tog kl. 15.17. Ca. 17.30 var jeg hjemme og læsse af og var ude af døren igen en halv times tid senere. Skulle til fredag d. 13.-middag sammen med tre gamle horror-venner, nemlig Peter Risby Hansen, Niels Petersen og Nicolas Barbano. Det var vildt hyggeligt. Vi så bl.a. Roger Cormans fine (men forvirrende) Poe-film, THE TOMB OF LIGEIA. Jeg væltede først om i min seng kl. 3.30 efter at have været vågen i mere end 21 timer. Man er ikke helt ung længere...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar