mandag den 5. november 2007

Et spørgsmål om Argento-musik

Under lørdagens AWE-arrangement blev jeg spurgt om der fandtes opsamlinger med musik fra Dario Argentos film. Det kunne jeg bekræfte uden lige på stående fod at kunne huske titlerne, men nu har jeg gravet lidt i emnet (da jeg ikke selv har fået købt disse cd'er endnu). Ja, der er en del at vælge imellem. Det italienske pladeselskab Cinevox har udgivet ARGENTO VIVO med 16 tracks. Siden tog de 11 af disse tracks og smækkede dem sammen med en hel masse andre på en dobbelt-cd med titlen PURO ARGENTO VIVO.

Man kan også vælge at gå en anden vej, nemlig med Goblin-opsamlinger. Her har Cinevox præsteret dobbelt-cd'en THE BEST OF GOBLIN, hvor disc 2 skulle være en live-koncert med bandet. Endelig kan man prøve at opspore de fire opsamlings-cd'er fra amerikanske DRG Records, hvor den første hed GOBLIN: THEIR HITS, RARE TRACKS AND OUTTAKES COLLECTION. Siden fulgte GOBLIN VOLUME II 1975-1980, GOBLIN VOLUME III 1978-1984 og GOBLIN VOLUME IV.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar