Gyserfilm for (større) børn

Når man selv elsker at se gyserfilm, er det formentlig meget naturligt, at man på et tidspunkt inviterer sine børn ind i de mere rædselsvækkende egne af filmens verden - ikke mindst når de bliver lidt større. Nogle børn kan slet ikke lide gysere, mens andre ikke kan få nok.

I den sidste kategori er der formentlig en masse unger, der - uden deres forældres accept og viden - svælger i de værste film, den lokale videobix kan byde på. Men det at kammeraterne "må se det hele" (eller bare gør det), er ikke et gyldigt argument for, at man ukritisk lader Junior låne vilkårligt fra hylderne og så senere skal prøve at få et ulykkeligt barn til at sove efter at man har hørt på fræsende motorsave og skringre kvindeskrig i timevis inde fra børneværelset.

At ungerne drømmer om at se det vildeste af det vilde er forståeligt nok - sådan havde jeg det også som knægt - men man bør gå lidt fornuftigt til værks. Og med til dette hører vel også lidt kulturel opdragelse i retning af også at tage nogle ældre klassikere med på programmet, så de kan lære at sætte pris på hele genren.

Nogle gode råd må være, at man kender sine børns grænser og kan respektere dem, at man selv har set filmene på forhånd, at man ser filmene sammen med børnene første gang og at man bagefter kan snakke lidt om det, man har oplevet.

Og ja, børn på 12 år må godt se en film, der har aldersgrænsen 15 trykt på omslaget. Ifølge Medierådet for Børn og Unge må alle over 7 år se alt, bare de er sammen med en person over 18. Jeg har indtil videre set ARACHNOPHOBIA, EIGHT LEGGED FREAKS, VAN HELSING, JURASSIC PARK-trilogien og et par japanske GODZILLA-film sammen med min datter. Og vi kommer helt sikkert til at se endnu mere i de kommende år. Jeg glæder mig...