mandag den 24. marts 2008

Poe faldt igennem

Lørdagens grumme famliefilm var Roger Cormans PIT AND THE PENDULUM fra 1961, en af de bedste af de klassiske Edgar Allan Poe-filmatiseringer med masser af gotisk atmosfære. Selv om det er en af mine favoritter, var det ikke nødvendigvis en succes at se netop denne film. Min 12-årige datter gennemskuede hurtigt, at den mærkværdige brug af farver og skæve vinkler i filmen blot var et forsøg på at få det hele til at virke ekstra uhyggeligt - hvilket efter hendes mening slet ikke virkede efter hensigten. Så der er nok ikke andet for end at næste film bliver noget mere hårdtslående.

3 kommentarer:

  1. Måske skulle du prøve Stuart Gordons Pit And the Pendulum næste gang , den er der lidt mere gufi!

    SvarSlet
  2. Skarpsindig datter. Men at man kan gennemskueuhyggemekanismerne betyder ikke nødvendigvis, at filmen er mindre uhyggelig.

    Sjovt nok oplevede jeg ofte det samme som teenager. Jeg bortforklarede mange af de film, jeg så, som fyldte med billige tricks og brug af lys og skygger. Måske et forsøg på at rationalisere, det jeg så på, for i virkeligheden var jeg skræmt fra vid og sans.

    Hvad med en af de lidt mere grumme Price sager? Masque of Red Death eller Blodkabinettet, der både er sjov, makaber og småulækker.

    SvarSlet
  3. Ja, hun er skrap. Det kan være svært at introducere klassikerne, men det skal nok komme stille og roligt. Jeg ville gerne vise nogle af de mere grumme Price-ting som de foreslåede titler og f.eks. DR. PHIBES, men indtil videre begrænses vi af, at filmene skal have danske undertekster. Men jagten på grumme familie-gys fortsætter.

    SvarSlet