torsdag den 10. april 2008
Nu kommer DIARY OF THE DEAD
Jeg havde desværre ikke mulighed for at nå ind og se George A. Romeros DIARY OF THE DEAD under Natfilmfestivalen. Det kunne ellers have været en oplevelse. Ifølge festivalens hjemmesiden står Nordisk Film som distributør, men jeg har endnu ikke set noget om en egentlig biografpremiere - det virker ellers som en passende film at fyre af i sommermånederne. Anyway, så kan man jo anskaffe sig den på dvd, og det bliver muligt fra d. 20. maj, hvor den udkommer i USA fra Dimension Extreme. Vil man hellere have en region 2-udgivelse, kan man fra d. 30. juni købe den engelske dvd fra Optimum Home Entertainment.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
”The Zombie Diaries” (2006), ”Diary of the Dead” (2007) og ”Cloverfield” (2008) er tre stort set samtidige film, der bygger på samme gimmick, nemlig det håndholdte, subjektive kamera, som de har kopieret fra ”The Blair Witch Project” (1999), der kopierede den fra ”Cannibal Holocaust” (1980), og som ind i mellem har været brugt i en million gonzopornofilm samt i Dogme95-filmen ”Fuckland” (2000).
SvarSletHar nogen styr på, hvordan de tre nyeste forholder sig til hinanden -- hvem stjæler fra hvem, eller planker de alle tre ”The Blair Witch Project” og/eller ”Cannibal Holocaust” uafhængigt af hinanden?
Aner det faktisk ikke, men efterhånden som kamera-teknologien tillader det, er det en nærliggende tanke at lave spillefilm, der udelukkende består af "efterladte, autentiske optagelser". Dem får vi formentlig mange flere af.
SvarSlet"Man Bites Dog" (1992) må da uden tvivl have været en enorm inspirationskilde for folkene bag "The Blair Witch Project"!
SvarSletSå "REC" på natfilm. Endnu en spillefilm, der skal få os til at tro, at vi ser "fundne" optagelser. Jeg synes i øvrigt den var FED!!