lørdag den 24. januar 2009

Endnu en grum fødselsdag

Jeg har fødselsdag i dag og er blevet fejret ved morgenbordet. Det er herligt, at min kone og datter i den grad bakker op om min makabre hobby, og det bar de mange gaver selvfølgelig præg af. På dvd har jeg fået I AM LEGEND, BEYOND RE-ANIMATOR, WOLF, LITTLE SHOP OF HORRORS, SKINWALKERS, CHAKUSHIN ARI: FINAL (eller ONE MISSED CALL: FINAL), STORM WARNING, SWEENEY TODD: THE DEMON BARBER OF FLEET STREET, SALEM'S LOT (den nye udgave), PROM NIGHT (det nye remake), PELÍCULAS PARA NO DORMIR: CUENTO DE NAVIDAD (eller X-MAS TALE), I STILL KNOW WHAT YOU DID LAST SUMMER, THE MUMMY: TOMB OF THE DRAGON EMPEROR og FROM HELL.

Så fik jeg også den originale VILLAGE OF THE DAMNED, som jeg havde i forvejen, så den bytter jeg til John Carpenters version. Tegneserier blev det også til, nemlig A NIGHTMARE ON ELM STREET fra DC/Wildstorm samt bind 6 og 7 af THE WALKING DEAD. Og så fik jeg sandelig også en THE WALKING DEAD-kalender. Herlige sager, men jeg skal snart til at se film i døgndrift for at komme til bunds i bunkerne.

7 kommentarer:

  1. Tillykke med dagen og de mange lækre gys :-) Glæd dig til "Storm Warning", der måske nok starter lidt tamt, men som udvikler sig til en ret solid omgang slashing.

    Specielt en scene med en rottweiler bør kunne give enhver mand strithår på armene ;-)

    Jeg håber, at du smider et par ord om den, når du får set den...

    SvarSlet
  2. Tillykke med fødselsdagen. Håber du får tid til at se alle de gode film :)

    SvarSlet
  3. Teløk med føs'dagen. Ja, det synes som om filmene blir sprøjtet ud af en kanon. Jeg modtog lige det nye Fango med posten for et par dage siden, og det er jo bestemt ikke fordi der blir FÆRRE film at vælge imellem. Hah! Og nu kommer der snart to nye Mondo Macabro dobbelt-dvd'er med Bollywood-horrorfilm! Jamen, jamen!!!

    Nå, men ha en go' dag, Søren.

    SvarSlet
  4. Et kæmpestort tillykke med fødselsdagen. Når du har så få film, forstår man jo godt dit princip om, at du aldrig låner noget ud! ;-)

    Jeg har som du ved også netop selv haft fødselsdag, og fik hvad jeg havde ønsket mig: En toaster. Desuden var jeg så heldig at fejre dagen i Las Vegas, ikke med horrorfilm, men med vampyr-musicalen ”Bite!” på casinohotellet Stratosphere. Efter forestillingen fik jeg hilst på de topløse dansepiger, og sludrede med den sorte kungfu-ekspert, der den aften spillede vampyrkongen. Og så gik jeg på stripklub og fik en lapdance.

    Jeg boede i øvrigt på hotellet Excalibur, hvor der optrådte en age-guesser, altså sådan én, der prøver at gætte ens alder. Han skulle efter sigende være verdens bedste, og vurderede min alder til 37. Hans kollega vurderede mig til 34. Det er jo udmærket at høre den slags på sin fødselsdag, når man netop er fyldt 46.

    SvarSlet
  5. Mange tak for alle jeres hilsener!

    SvarSlet
  6. Hmm, Nicolas, det må jo ha' været, fordi det var i nærheden af din fødselsdag, at jeg i et Uncut-indlæg i går kom til at give dig æren for en artikel om The Prisoner fra et gammelt nummer af "Inferno". Men da jeg så checked efter, stod der sørme Erwin Neutzsky-Wulff, haha. Men tillykke med brødristeren da.

    SvarSlet
  7. Hey, jamen et forsinket tillykke fra mig også. Jeg kan se, at jeg ikke behøver at spørge, om du fik nogle gode gaver :-)

    SvarSlet