
BLACK SHEEP er en fjollet newzealandsk gyserkomedie, skrevet og instrueret af Jonathan King. Han har fået Weta Workshop med på projektet, folkene, der bl.a. lavede effekter til THE LORD OF THE RINGS og KING KONG. Vi er dog ikke helt på samme niveau her. BLACK SHEEP er en billig produktion og derfor er det primært fysiske effekter, vi får at se. Det er lig med masser af god gammeldags splatter og det er forholdsvis underholdende, men desværre er BLACK SHEEP ikke skør nok eller energisk nok til at være på niveau med f.eks. Peter Jacksons tidligere film. Manuskriptet er alt for ujævnt og ikke alle skuespillerne er lige gode. Den er sjov at se, men er hurtigt glemt igen.
BLACK SHEEP, New Zealand, 2006. Instruktion: Jonathan King. Medvirkende: Nathan Meister, Oliver Driver, Danielle Mason, Peter Feeney, Glenis Levestam. Musik: Victoria Kelly.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar