13 GHOSTS En af William Castles gimmick-film, her om en familie, der arver et gammelt hus med spøgelser og det hele. Der er mange fine chokscener undervejs og det er en ekstremt underholdende film (som alle Castles produktioner). Spøgelserne blev filmet i røde og blå farver og publikum fik udleveret specielle briller med farvede linser, så de selv kunne vælge, om de ville se spøgelserne eller ej.
CROC Billig tv-dyregyser fra 2007 med Michael Madsen i rollen som den typiske smågnavne jæger, der i månedsvis har været på jagt efter en stor krokodille. Omkring ham ser vi et hold ret ligegyldige skuespillere. Den menneskeædende krokodille spilles skiftevis af sjuskede computer-effekter, en model og nogle tilfældige klip fra arkivet. Det hele er filmet i Thailand. Absolut ikke den store oplevelse.
CUJO Lewis Teague har instrueret denne fremragende Stephen King-film, der især fungerer, fordi selve romanen er forholdsvis kort, så det ikke har været nødvendigt at skære for meget fedt væk. Scenerne med den rabies-ramte hund er virkelig nervepirrende og der er mange gode chok. Det gør ikke så meget, at slutningen ikke er helt så tragisk som i bogen.
DIE, MONSTER, DIE! Tamt og småkedeligt forsøg på at filmatisere H.P. Lovecraft-historien "The Colour Out of Space". Boris Karloff forsøger at være skræmmende, selv om han sidder i rullestol, men det lykkes ikke rigtigt. Han er dog ekstremt hurtig til selv at komme fra den ene etage til den anden i det store hus, hvor filmen foregår. Det er næsten mere forbløffende end filmens egentlige hemmelighed.
DON'T LOOK DOWN Temmelig triviel tv-produktion om en journalist, der rammes af højdeskræk efter at hendes søster er død af et fald fra en klippekant. Larry Shaw har instrueret, men det er Wes Cravens Craven-Maddalena Films-selskab, der står bag, så filmen er også kendt som WES CRAVEN PRESENTS DON'T LOOK DOWN.

THE DUNWICH HORROR Stemningsfuld og meget syret H.P. Lovecraft-filmatisering fra 1970. Den får ikke for lidt med vilde farver og skræmmende lyde, men filmen fungerer fint, selv om den tydeligvis er lavet for næsten ingen penge. Dean Stockwell er fantastisk i hovedrollen og Les Baxters musik er effektiv.
EVENT HORIZON Det er mange år siden, jeg første gang så EVENT HORIZON, og jeg huskede den som en solid og effektiv film. Den holder stadig ved et gensyn, selv om der ikke er et eneste originalt øjeblik undervejs. Stemningen er dog creepy og filmen er flot lavet. Det er så også endnu en af disse produktioner, hvor besætningen på et rumskib absolut skal være en flot irriterende røvhuller, men sådan er det.

FROM HELL Visuelt imponerende og delvist vellykket Jack the Ripper-film, baseret på en tegneserie af Alan Moore og Eddie Campbell. Vi kommer dog slet ikke ind under huden på de mange personer, men i glimt er filmen storslået og man ærgrer sig over, at det ikke er sådan fra start til slut. Musikken af Trevor Jones er fremragende. Jeg har aldrig læst serien, da tegnestilen bestemt ikke tiltaler mig.
GAAU JI Denne Hongkong-produktion er kendt som DUMPLINGS i resten af verden, og det er netop disse små kogte dejpakker det handler om i denne bizarre historie om kannibalisme og jagten på evig ungdom. Filmen er ikke egentlig uhyggelig, men snigende og foruroligende – og den formår at få det at spise til at fremstå som et klamt og grænseoverskridende ritual. Ikke en film, der vil tiltale alle, men absolut værd at bruge tid på.
THE HOUSE ON SKULL MOUNTAIN Titlen er næsten det bedste ved denne mærkværdige film fra 1974, der er en slags blaxploitation-udgave af den gode gamle fortælling om nogle arvinger, der samles efter en ukendt slægtnings død. Byder på meget lange og kedelige voodoo-scener, ganske vist uden topløse kvinder. Uhyggeligt!
I, MONSTER Amicus-version af den klassiske historie om Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Underligt nok er hovedpersonens navne ændret til Marlowe og Blake. Christopher Lee spiller hovedrollen og udviklingen af hans onde side er sjov at se, fra at være et uartigt barn, der leger med bunsenbrænderen i laboratoriet, til at være en kynisk morder. Det er dog en film på det jævne og Robert Louis Stevensons historie findes i mere dynamiske udgaver

PREY Lige efter bogen-gyser om to børn og deres unge stedmor, der i en jeep omringes af blodtørstige løver under en safari i Sydafrika. Ganske effektiv, men så heller ikke mere. Peter Weller er lidt spildt i rollen som faderen, der prøver at finde sin familie, før det er for sent.
THE RETURN OF DRACULA Francis Lederer er fremragende som Dracula i denne pudsige amerikanske produktion fra 1958, hvor den blodtørstige greve flytter ind i en lille by i USA. En film med mange stemningsfulde scener, men det hele falder lidt fra hinanden i de afsluttende minutter. På soundtracket citerer komponisten Gerald Fried flittigt Dies Irae.
SPONTANEOUS COMBUSTION Helt og aldeles rædselsfuld Tobe Hooper-film med et håbløst manuskript (tænk SCANNERS med ild), elendige special effects, forfærdelige skuespillere (selv ikke Brad Dourif kan redde denne stinker) og et tyndt synthesizer-score af Graeme Revell. En pine at komme igennem...
TALES FROM THE CRYPT Amicus-film fra 1972 med fem historier fra EC Comics-hæfterne. Solid underholdning med en stribe kendte navne. Den sidste historie, hvor en flok blinde mænd på en institution hævner sig på deres brutale administrator, er i mesterklasse.
THINNER Der er ikke én eneste sympatisk person i Tom Hollands udgave af Stephen Kings roman, men jeg holder nu meget af denne film. Robert John Burke er fantastisk i rollen som den overvægtige advokat, der bliver ramt af en sigøjner-forbandelse, så han bliver tynd som en streg i luften. Slutningen er gak-gak på en meget typisk Stephen King-agtig måde.

THE TROLLENBERG TERROR Engelsk science fiction-gyser fra 1958, også kendt som THE CRAWLING EYE. En by i Schweiz hærges af væsener fra det ydre rum, der hugger hovedet af folk. Typisk 50'er-horror med en lidt tåbelig handling og billige effekter, men sjov at se.
THE VAMPIRE En læge i en lille by får en voldsom trang til at suge blod fra sine patienter efter at have slugt nogle piller, der er lavet af blod fra vampyrflagermus. Filmen er instrueret af Paul Landres i 1957 og er en lidt langsommelig affære. John Beal er dog god som lægen, og der er flere fine biroller.

WHITE NOISE 2: THE LIGHT Idéerne fra den første WHITE NOISE-film blandes sammen med nærdødsoplevelser i denne effektive, men også langtrukne, sequel. Nathan Fillion er virkelig god i hovedrollen, men filmen vil for meget og man keder sig lidt i længden på trods af de gode chockscener. Slutningen er heller ikke helt tilfredsstillende.
WOLF Underholdende Hollywood-produktion, der i den grad anstrenger sig for at være et drama og ikke en skrækfilm. Jack Nicholson er dog dyrisk og dæmonisk i den altdominerende hovedrolle, mens James Spader gør det hæderligt som hans konkurrent. Michelle Pfeiffer står lidt på sidelinjen og kigger på. Gode makeup-effekter af Rick Baker, jammerlig musik af Ennio Morricone.
Læs også...
50 hug med øksen
Jeg synes rigtig godt om dine mini-anmeldelser :-)
SvarSletAng. "Prey" - som jeg fandt direkte elendig - så stødte jeg på en anmeldelse på et nyt site (Fiktion & Kultur), der (som jeg) heller ikke brød sig om filmen.
http://fiktionogkultur.dk/Prey.html