Den ægte Kong mod den mekaniske Kong

KING KONG ESCAPES (1967)
Dr. Who er en rigtig superskurk, komplet med kappe og virkelig grimme tænder. Et asiatisk land, der drømmer om verdensherredømme, har hyret ham til at få fat i et radioaktivt stof kaldet "element X". Til det formål har han bygget en King Kong-robot, men denne dur ikke. Imens har Carl Nelson, Jiro Nomura og Susan Watson fra en amerikansk ubåd fundet den ægte Kong på Mondo Island, hvor han redder trioen fra at blive dræbt af de lokale monstre, imens han udvikler en særinteresse for den skønne Susan. Men dr. Who griber ind og kidnapper Kong, så han kan få fat i element X. Der er lagt op til endnu en omgang monster-slagsmål.
I 1966 lavede amerikanske Rankin/Bass en tegnefilmserie om King Kong sammen med japanske Toei Animation. Her er King Kong en flinker fyr, der sammen med familien Bond tager på forskellige eventyr, hvor han bekæmper monstre, robotter og aliens. Serien gik så fint, at Rankin/Bass gik i samarbejde med Toho, der i 1962 allerede havde lavet KINGU KONGU TAI GOJIRA. Resultatet blev KINGU KONGU NO GYAKUSHÛ - eller KING KONG ESCAPES. Før det nåede Toho at lave GODZILLA VS. THE SEA MONSTER, hvor King Kong egentlig skulle have været med, men det blev ændret i sidste øjeblik.
KING KONG ESCAPES er særdeles kulørt underholdning og man fornemmer tydeligt, at manuskriptet er hentet fra tegnefilmenes verden. Især er dr. Who en fantastisk karakter. Han prøver igen og igen at gennemføre sine onde planer, men han fejler som de fleste superskurke gør. Og kun en superskurk kunne få den vanvittige ide at tage ud på en tropeø for at fange King Kong, for så at hypnotisere ham til at grave efter radioaktivt materiale.
Vores helte-trio er også interessant. King Kong forelsker sig vildt i Susan Watson, og hun er tilsyneladende den eneste, der kan kontrollere ham. Forklaringen på dette kommer Carl Nelson med under en pressemøde i FN: Kong is a male, and Ms. Watson … well, see for yourselves. Det er ren seksuel energi. Samtidig er det tydeligt, at både Carl Nelson og Jiro Nomura er vilde med Susan Watson, men at det er Nelson, der har den største chance hos hende. Han er jo også en hvid mand. Den småracistiske undertone finder man stadig i en film, der er lavet så mange år efter den første KING KONG.
King Kongs fascination af Susan Watson er selvfølgelig et element, der er hentet fra den originale film. Det samme er en scene, hvor King Kong kravler op i det 333 meter høje Tokyo-tårn. Han skal godt nok derop for at bekæmpe sin mekaniske modpart, men det minder i den grad om de klassiske scener med Empire State Building. Til gengæld skal man ikke regne med at se banebrydende stop motion-scener i denne film - det er gode gammeldags japanske mand i kostume-monstre, vi har med at gøre.
Det er i det hele taget monstrene, der byder på filmens eneste horror-element. Ellers er det en omgang farvestrålende tju bang, vi får serveret, men det er nu heller ikke dårligt. Efter bare to King Kong-film kom japanerne ikke til at lave mere med den gigantiske abe. Toho Studios forsøgte dog i starten af 90'erne at få rettighederne til at lave et remake af KING KONG VS. GODZILLA, men det kunne de ikke få lov til.

KINGU KONGU NO GYAKUSHÛ, USA-Japan, 1967. Instruktion: Ishirô Honda. Medvirkende: Rhodes Reason, Mie Hama, Linda Miller, Akira Takarada, Eisei Amamoto. Musik: Akira Ifukube.