Rick Grimes og den efterhånden meget lille flok af overlevende er næsten nået frem til Washington D.C. men de får undervejs en grim overraskelse med hensyn til formålet med denne rejse. Lige før hovedstaden møder de så en mand på vejen, Aaron, der tilbyder at tage dem med til en beskyttet by, hvor der ikke er nogen zombier. Rick er selvfølgelig straks mistænksom, men de andre i hans gruppe er ivrige efter at få lidt fred. Og byen viser sig rent faktisk at eksistere. Kan det virkelig passe, at Rick og hans flok kan komme til at leve noget, der minder om et normalt liv? Og er de selv i stand til at blive normale igen?
I bind 12 af Robert Kirkmans tegneserie-zombie-epos, "Life Among Them", får vi både noget action med de levende døde og spændinger og mistro blandt de levende. Ingen stoler længere på hinanden i denne voldsomme verden, og derfor fornemmer man tydeligt, at vi på dette punkt i historien bare varmer op til nye blodige dramaer. Om volden så vil komme fra Rick og hans kyniske flok af overlevere eller fra indbyggerne i den lille beskyttede by, er umuligt at gætte. Eller måske vil truslen komme udefra. Det vil blive afsløret, når jeg får læst bind 13 - og det er heldigvis lige udkommet.
THE WALKING DEAD VOLUME 12: LIFE AMONG THEM, Robert Kirkman, Charlie Adlard, Cliff Rathburn, Image Comics.
Jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at læse dine anmeldelser... jeg har selv kun fået læst de tre første hardbackbøger, så der er lang, skrækkelig, fantastisk vej endnu. Jeg står skrevet op til bog fire på biblioteket, og der burde ikke gå så længe efterhånden...
SvarSletJeg prøver at skrive disse anmeldelser så spoiler-frit som muligt, men det er selvfølgelig ikke nemt.
SvarSletDu har rigtig mange gode og grumme timers læsning at glæde dig til!
Er der noglen som har læst Z-Wars.
SvarSletHvis ja er den god.