mandag den 22. august 2011

MANIAC COP på Blu-ray i USA og i Danmark

For et par måneder skrev jeg her på bloggen, at engelske Arrow Video ville udgive William Lustigs MANIAC COP på dvd og Blu-ray den 3. oktober. Alt tyder dog på, at dvd-versionen ikke bliver til noget. Amerikanske Synapse Films har sandelig også en Blu-ray-version på vej. Den udkommer 11. oktober og umiddelbart ser det ud til, at ekstramaterialet ikke er helt det samme som på den engelske udgivelse.

Er man på udkig efter en dvd-version, så ser det sjovt nok ud til, at Soul Media udgiver filmen herhjemme sidst i september. Der kommer åbenbart en dvd og en combo-version, hvor der både er en dvd og en Blu-ray i æsken. Billedformat og ekstramateriale er endnu ikke oplyst, men selskabet skriver selv: "En ny og remastered version af MANIAC COP fra det originale materiale; nu med fantastisk HD-billedkvalitet og DTS-surround sound".

2 kommentarer:

  1. Fedt Fedt, jeg var en af dem der elskede Maniac Cop filmene - Men mine VHS-kopier er ret elendige for at sige det mildt, så jeg skal da helt sikkert have dem på Blu-Ray... Og det her var måske et incitament til Søren for at få anskaffet en :-) Du vil ikke fortryde det.
    Dog skal du ikke se Fuglene på Blu-ray - skarpheden ødelægger desværre effekterne på denne film... Men ellers!

    SvarSlet
  2. Det bliver nok i sidste ende en anden film, der får mig over på Blu-ray-bølgen, selv om jeg nu glæder mig til at få MANIAC COP i samlingen - uanset formatet.

    SvarSlet