torsdag den 6. oktober 2011

Ny version af THE THING-musikken på cd

Ennio Morricones musik til John Carpenters THE THING er udkommet på lp og cd for mange år siden, men de koster en formue i dag, hvis man vil have fat i dem. I soundtrack-miljøet håber man meget på en genudgivelse - ikke mindst fordi remaket/prequel'en er lige om hjørnet. Men nu byder Buysoundtrax ind med en lidt mærkværdig udgivelse, nemlig en genindspilning.

Den er lavet af Alan Howarth i samarbejde med Larry Hopkins. Og da Howarth faktisk i sin tid var med til at lave ekstra musik til filmen sammen med John Carpenter, så er det trods alt en af de originale komponister, der står bag dette projekt. Så på denne cd får man musik, der aldrig har været udgivet før, men man skal altså finde sig i, at det hele er genskabt elektronisk - også Ennio Morricones bidrag. Det er muligvis fantastisk - det kan også være en dødssejler. Oplaget er 1500 eksemplarer.

4 kommentarer:

  1. Hvor mange minutter af Morricones musik er egentlig med i filmen - og hvor stor en procentdel af det, der findes på pladen, høres i filmen? Begge dele er vist meget begrænset.

    SvarSlet
  2. Jeg ved det faktisk ikke og har heller ikke lige kunnet finde relevant info på nettetæ

    SvarSlet
  3. Hele soundtrack-albummet er med som påskeæg på Region 1 Collector's Edition dvd'en fra 1998 og findes sådan her: Bonus Materials > Terror Takes Shape > Language Selection > Music Score!

    SvarSlet
  4. Mange tak for tippet. Det er så ikke den udgave, jeg har, men alligevel. Det skulle så ikke undre mig om det rigtige - og komplette - soundtrack dukker op en dag.

    SvarSlet