onsdag den 5. oktober 2011

Stort og småt om THE WALKING DEAD

På fredag udgiver Forlaget Fahrenheit det første bind i deres danske oversættelse af Robert Kirkmans THE WALKING DEAD-tegneserie. Originalen hedder "Days Gone Bye", mens det danske album meget fint har fået titlen "Til døden os skiller". Prisen på 99,50 kroner er også særdeles sympatisk.

Søndag den 23. oktober får første sæson premiere herhjemme på DR HD. Der vil være genudsendelser af søndagens afsnit den følgende mandag og fredag.

Allerede søndag den 16. oktober får anden sæson premiere i USA på AMC. For at varme op har kanalen lavet en stribe webisodes til nettet, hvor man får en af de markante zombiers forhistorie. De er instrueret af special makeup effects-geniet Greg Nicotero. Episoderne på AMC's hjemmeside er låste, så man f.eks. ikke kan se dem fra Danmark. Så du skal lige bruge tricket med at gå igennem en amerikansk server - eller ganske enkelt finde dem på YouTube.

5 kommentarer:

  1. Jeg så selv webserien den anden dag i forbindelse med mit indlæg om The Walking Dead på SamlerLiv, og jeg kunne altså sagtens se dem fra min danske server. Til stor undren for mig selv, indrømmet:)

    SvarSlet
  2. Jeg får sådan en "The video you are trying to watch cannot be viewed from your current country or location". Men som sagt ligger de også på YouTube.

    SvarSlet
  3. Interessant. Jeg har altid været vild med zombie film og den seneste spille serie The Walking Dead har bestemt ikke været skuffende. Men jeg tvivler på at det vil have succes hos mig i bogform? Jeg ved det ikke. Zombier burde være en visuel oplevelse.

    SvarSlet
  4. Der findes bunker af original (og knap så original) zombie-litteratur, og meget af det fungerer fint. Men det er selvfølgelig et spørgsmål om temperament. THE WALKING DEAD startede med at være en tegneserie og det virker som om, at det er det perfekte medie til netop den historie.

    SvarSlet
  5. Købte Albummet igår og må sige at jeg ikke blev skuffet.
    Jeg har med stor fornøjelse set første sæson af TV-serien, og efter at have læst dette første bind af tegneserien, så er jeg sulten efter mere "The Walking Dead" :D
    jeg håber virkelig at folk køber denne tegneserie, så Fahrenheit fortsætter med at udgive hele serien.....

    SvarSlet