Engelske StudioCanal har længe været på jagt efter det originale negativ til Robin Hardys kult-klassiker THE WICKER MAN fra 1973. Det er dog ikke lykkedes dem at finde det, men Harvard-arkiverne i USA lå inde med en version, der er længere end den første biografudgave, men ikke lig med det, der nu er kendt som The Director's Cut. Det er den såkaldte "middle version", man har fundet.
Alt dette samles nu i en dvd- og Blu-ray-udgivelse fra Studio Canal den 13. oktober, hvor man får en udgave, der fremover vil være kendt som The Final Cut. Med følger så også den engelske biograf-udgave samt The Director's Cut. Endelig er soundtracket inkluderet. Blu-ray-udgaven indeholder tre skiver, mens der er fire skiver i dvd-æsken - og så er forsiden i øvrigt ekstremt cool. Du kan læse mere om de forskellige udgaver af THE WICKER MAN her.
Must buy...
SvarSletJeg er lidt forvirret her; Du skriver, at de ikke kunne finde "The Director's Cut", men udgaven er alligevel med på den kommende dvd? Skal det forstås sådan, at de ikke kunne finde originalnegativet, men at den er med hentet fra en anden kilde (16mm, 35mm, eller måske sågar videobånd)?
SvarSletSer bestemt frem til udgivelsen. Jeg var så heldig at se filmen i biografen i slut-80'erne, men har ingen anelse om, hvilken udgave det var.
Doktor Zimba --> De har fundet et print af den såkaldte "middle cut" i USA. Den er næsten 92 minutter lang, men mangler dermed stadigvæk 7 minutter i forhold til "director's cut". Den primære forskel er, at der mangler hele prologen på fastlandet, før hovedpersonen kommer til øen. Den blev fjernet af den amerikanske distributør - i øvrigt med instruktørens velsignelse, fordi han ikke syntes, den var særligt væsentlig.
SvarSletDe ekstra minutter i director's cut eksisterer kun i form af en gammel båndmaster. Der eksisterer ikke længere en filmkopi - såvidt vides i hvert fald. Det var den, StudioCanal har været på jagt efter de sidste par måneder. Det originale negativ er forlængst smidt ud (ifølge rygtet blev det brugt sammen med en masse andet skrald til at fylde udgravningen til en engelsk motorvej op). Man ved, at den amerikanske distributør i sin tid fik tilsendt en komplet kopi, men den er forsvundet i dag, og man ved ikke hvorhen. Det såkaldte "middle cut" er dermed den længste eksisterende udgave på film, der eksisterer pt.
At de i det hele taget har fundet "the middle cut" er et stort skridt fremad, for ellers måtte vi nøjes med den endnu kortere engelske biografudgave.
Dét, StudioCanal nu gør, er at inkludere alle tre versioner via "seamless branching". Det betyder, at hvis man vil se director's cut, så viser den reelt "the middle cut" med de ekstra scener fra director's cut tilføjet i dårligere kvalitet (fordi de kun eksisterer på bånd).
I see. Takker for info'en (og der er ikke rabiate fans, der graver motorvej op i England? lol)
SletDet er interessant, at instruktøren åbenbart selv ikke er så vild med The Director's Cut.
SvarSlet