onsdag den 2. oktober 2013

Stort NIGHT OF THE LIVING DEAD-arrangement på Carlsberggrunden i København

I går var det 45 år siden, at George A. Romeros zombie-klassiker NIGHT OF THE LIVING DEAD havde premiere i USA. Hvis du kunne tænke dig at se netop den film på en alt andet end konventionel facon, så kan det lade sig gøre i København i den kommende weekend. Her har fænomenet Pop Up Bio premiere, hvor en filmforestilling forvandles til en event ud over det sædvanlige.

NIGHT OF THE LIVING DEAD vises på Carlsberggrunden, hvor man ud over at kunne se selve filmen, også kan opleve scener fra filmen blive genskabt i levende live. Dette spændende arrangement finder sted fredag den 4. og lørdag den 5. oktober - begge dage kl. 20.00. Billetprisen er 150,- kr. Du kan finde flere detaljer på denne Facebook-side.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar