mandag den 23. juni 2014

Pas på de lollandske vampyrer

Den her ser sjov ud. John Kenn Mortensen er manden bag de creepy, uhyggelige og makabre post-it-monster-tegninger, og nu har han så en roman på vej. Den hedder DE UTILPASSEDE - ET BLODIGT EVENTYR FRA UDKANTSDANMARK, og den udkommer den 29. september på forlaget Carlsen. Handlingen lyder som følger:

Lolland. Ligner en lort, der ikke vil skylles ud. Og nu skvulper den bare rundt i røven på resten af Danmark. Det er her, Johan bor. Det er her, han er født og opvokset. Der er også en overhængende fare for, at det er her, han snart vil ende sine dage i hænderne på landsbybøllen Jackie, eller som offer for en lollandsk vampyr. Der er nemlig sket det, at hele Lollands voksne befolkning er blevet forvandlet til vampyrer. Kan det blive værre? 

ADVARSEL! Denne bog indeholder bandeord, heavy metal, døde undulater, mennesketomme landsbyer, afhuggede hoveder, hekse, utilpassede unge, uhygge, generelt ubehag, spandevis af blod, en lille smule kærlighed og rigtig, rigtig mange vampyrer.

3 kommentarer:

  1. Det er, som om der er ved at ske et eller andet uhyggeligt med børnebøger for tiden. Forlaget Calibat har også gang i nogle ret splattede ting til børn og unge, og jeg har en horrorroman til 10+, der udkommer til august. Det er ikke noget, vi har aftalt, men det er som om der er noget sort horror-energi, der er presset over i børnesfæren her på det sidste. Så kan de lære det, de møgunger.

    SvarSlet
  2. Jaa, horrorbølge til folket. Eller til dets børn.

    SvarSlet
  3. Det er altid godt med noget horror til ungerne.

    SvarSlet