Da jeg i 1982 blev færdig som student fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense, trængte jeg til en pause fra blækregning, digt-analyser og franske gloser, så det passede mig fint, at det kommende år bød på ni måneders værnepligt. Det foregik på Sjælsmark Kaserne i Nordsjælland, så for første gang havde jeg en længere periode med let adgang til hovedstadens mange tilbud.
Ikke mindst de mange biografer lokkede, og det var herligt efter en anstrengende dag ude i terrænet med oppakning og gevær at kaste sig på et S-tog, og så gå ind og se en film. Nu var det ikke bare horror, jeg så i den periode, men der blev kværnet en del gyserfilm. Jeg har kigget i nogle gamle aviser for at få overblik over, hvad jeg egentlig nåede at se i løbet af de ni måneder, værnepligten varede.
Den første film, jeg fik set, har været CAT PEOPLE, Paul Schraders remake med den splitternøgne Nastassja
Kinski. Vi var vist en hel flok, der gik ind og så filmen, som havde premiere den 9. august 1982. Det har formentlig været i den store sal i Palads. Dengang oplevede jeg filmen som dynamisk, men ujævn, og det er ikke et indtryk, der har ændret sig med årene. Men der var mange flotte øjeblikke i CAT PEOPLE, og især syntes jeg, at obduktionsscenen var væmmelig.
Palads blev ofte besøgt, fordi biografen lå centralt, og da jeg for det meste nåede ind og se filmene i premiereugen, så kørte de som regel i de større sale. Det gjaldt selvfølgelig også POLTERGEIST, der fik premiere den 3. september det år. Den gik jeg ind og så sammen med en af soldater-kammeraterne, der også elskede film med lidt gang i. Vi var enige om, at POLTERGEIST var fed - ikke mindst "jeg-flår-mig-eget-ansigt-i-stykker"-scenen. Wow!
Samme premiere-uge bød på BLOODY BIRTHDAY, der på dansk fik den fantastiske titel SMÅ DURKDREVNE MORDERE. Filmen kørte i Cinema 1-8 på Rådhuspladsen, som jeg også fik besøgt en del gange. BLOODY BIRTHDAY var slet ikke på niveau med POLTERGEIST, men det var fint at se den.
Det var også Cinema 1-8, der lagde lokaler til mit næste horror-besøg. Denne gang gjaldt det Lewis Teagues herlige dyregyser ALLIGATOR, der fik premiere fredag den 17. september. Nu var det dog ikke sådan, at jeg så filmene på selve premieredatoen, da vi sjældent legede krig lørdag og søndag, med mindre vi var på øvelse. Jeg var derfor hjemme i Odense i weekenden, og så blev de første hverdage derefter brugt på at få samlet nogle af de nye film op.
Også dengang var Imperial noget ganske særligt, men det var ikke fordi, det vrimlede med horror-premierer i den fornemme sal. Fra den 1. oktober 1982 kunne man dog se Rick Rosenthals HALLOWEEN II i Imperial, hvilket nok var drevet lidt af, at 1'eren havde været et hit. Den havde givet mig en solid dosis chok, da jeg så den i Odense, så jeg snuppede selvfølgelig også 2'eren (der i øvrigt kom til Danmark næsten et år efter den amerikanske premiere - det var andre tider dengang). Filmen var dog ikke nær så uhyggelig som 1'eren, men jeg kan faktisk ikke huske, om jeg var skuffet over den.
Vi hopper en måneds tid frem til omkring den 5. november hvor det, der i dag regnes for at være en af genrens moderne klassikere, blev sluppet løs i de danske biografer. Det er selvfølgelig John Carpenters THE THING, der fik den meget passende danske titel DET GRUSOMME UDEFRA. Jeg var vildt imponeret over THE THING, og den samme oplevelse havde min film-interesserede soldater-kammerat. Det var bestemt en af de gode biografture og alle pengene værd (selv om jeg for længst har glemt, hvor meget en biografbillet kostede dengang).
Hukommelsen er heller ikke helt intakt, når det gælder THE ENTITY (eller DEN USYNLIGE FORFØLGER), der fik premiere den 26. november. Jeg ved, at jeg har set den i biografen, men jeg er ikke helt sikker på, om det var i den periode, hvor jeg var inde som soldat.
Til gengæld er jeg stensikker på, at jeg var en tur i Tivoli Bio i forbindelse med, at PARASITE fik premiere den 3. december 1982. Filmen blev nemlig vist i 3-D, og det var første gang, at jeg så en film med de dumme pap-briller på. Nu er PARASITE en rigtig skod-gyser, men den havde da et par scener undervejs, hvor tingene for alvor poppede ud af lærredet.
December bød ellers på et hav af gamle danske film og diverse Disney-produktioner, og i juledagene havde Steven Spielbergs E.T. THE EXTRA-TERRESTRIAL premiere. Den har ikke noget med horror at gøre, men det var en af de første gange, at jeg oplevede fænomenet piratkopiering. En af gutterne på kasernen havde nemlig fået den hjem på et VHS-bånd fra England. Jeg så den ganske vist ikke, men der blev dæleme snakket meget om filmen - og især at man havde set den før den danske premiere.
John Carpenters THE FOG fik repremiere i løbet af januar 1983, men den havde jeg set tidligere, men fra den 21. januar kunne man se en skrækfilm, der siden er blevet en af mine personlige favoritter. Det var George A. Romeros Stephen King-antologi-gyser CREEPSHOW. Den kørte i første omgang i Palladium, og jeg var så godt underholdt, at jeg et stykke tid senere så filmen endnu en gang - dengang kørte filmene i længere tid i bifferne, end vi oplever det i dag.
De kommende måneder bød på mange øvelser, og det var ikke helt så meget horror, der kom op i biograferne, men jeg fik set en del andre film. Og onsdag den 11. maj 1983 var min militærtjeneste så forbi, og jeg drog tilbage til Odense. Den sidste aften var vi øvrigt inde i Saltlageret for at se koncert med A Flock of Seagulls, men det er en helt anden historie.
Jeg nåede langt fra at se det hele i løbet af de ni måneder, og det kan man jo godt ærgre sig over nu - ikke mindst fordi perioden også bød på titler som THE BURNING, QUELLA VILLA ACCANTO AL CIMITERO, PIRANHA PART TWO: THE SPAWNING, INCUBO SULLA CITTÀ CONTAMINATA og ...E TU VIVRAI NEL TERRORE! L'ALDILÀ. I dag er det kun ved særforestilinger, at den slags gysere kan opleves på et stort lærred, men der var altså engang, hvor man bare kunne løse billet i en almindelig biograf og se de vildeste rædsler.
