Blodig Weekend 2014: Søndag med vampyrer, varulve og et sjaskhamrende blodigt alfabet

Den grumme gyser-stemning driver ned ad Cinematekets kolde vægge.

Der er ingen grund til at komme hviledagen i hu, når der kører skræk og rædsel inde i Cinemateket. Fjerdedagen af Blodig Weekend-festivalen havde fire film på programmet, og jeg nåede ind og se tre af dem. Flere blandt publikum havde været med siden torsdag, og det er hyggeligt at se de samme mennesker dukke op for at tage endnu en tur i rædslernes rutsjebane - det bidrager med en helt særlig stemning, at det er et dedikeret publikum, der sidder i salen, og ikke en flok støjende teenagere, der hellere vil kigge ned i deres smartphones end op på lærredet.

Dagens første indslag var den schweiziske vampyrfilm CHIMÈRES. Schweiz er ikke lige et land, man forbinder med horror, så alene det at se en film, der foregår i nogle anderledes locations, er noget ganske særligt. Instruktøren Olivier Beguin og den kvindelige hovedrolleindehaver Jasna Kohoutova var til stede i salen for at introducere filmen, men for ikke at spoile handlingen for meget, så ville der først være Q&A bagefter.

Q&A med instruktøren Olivier Beguin og skuespilleren Jasna Kohoutova.

CHIMÈRES er en ekstremt intens og meget vellykket film. I bund og grund er det en kærlighedshistorie og en fortælling om, hvor langt man vil gå for at være sammen med sin elskede. Vampyr-elementet sniger sig langsomt ind i historien, og filmen slutter i femte gear. En helt fantastisk oplevelse. Under Q&A spurgte jeg instruktøren, hvorfor han havde valgt et meget futuristisk score til filmen (det er komponeret af Lorris Gisana). Han svarede, at den demo, som komponisten havde leveret, bare havde passet så perfekt til billederne - og det er faktisk underligt, at et meget synthesizer-baseret lydspor kan fungere sammen med billeder fra f.eks. små landsbyer, men det virker bare.

Der var rift om Olivier Beguins fire gratis dvd'er med hans tidlige kortfilm.

Olivier Beguin og Jasna Kohoutova var meget åbne og glade for at være på festivalen, hvor Ruggero Deodato jo også er gæst. Deodato har en cameo i CHIMÈRES, og det var sjovt at høre, hvordan den scene var blevet til. En anden genre-veteran har i øvrigt en mindre rolle - det er ingen ringere end Lucio Fulci-favoritten Catriona MacColl.

Blodig Weekend-arrangører Elias Eliot introducerer - igen igen - en film.

Efter denne fine oplevelse skulle vi over i en helt anden grøft, nemlig med THE ABCS OF DEATH 2. Den er så ny, at end ikke Blodig Weekend-arrangørerne havde nået at se den endnu. Konceptet er det samme som sidst: 26 film - en for hvert bogstav i alfabetet fra A til Z - der alle skal handle om et dødsfald. Ellers har instruktørerne helt frie hænder. Præcis som med 1'eren, så er det noget af en rodebunke med både fremragende og forfærdelige indslag. Og en del af filmene er bare på det jævne. Det er sjovt at se den enorme variation, men der er lidt for mange fusere. Bemærkelsesværdigt nok, så fik den film, der havde vundet en konkurrence om at være med i THE ABCS OF DEATH 2 (det er bogstavet M) den største reaktion fra publikum.

Publikum strømmer til WOLFCOP og NATTEVAGTEN.

Jeg skyndte mig ud af salen under de alenlange rulletekster, og kunne lige nå ned på McDonald's og få lidt at spise før aftenens sidste film. Her kunne man vælge mellem en 20 års jubilæumsvisning af NATTEVAGTEN med intro af Ole Bornedal og den canadiske varulve-komedie WOLFCOP. Jeg havde købt billet til sidstnævnte.

WOLFCOP handler om en fordrukken politimand, der ender med at være en fordrukken varulv, men det forhindrer ham ikke i på sin egen kluntede måde at forsøge at udføre sit arbejde. Der er masser af B-film-stemning over WOLFCOP, men der kunne godt have været lidt mere at grine af, når nu filmen skal forestille at være en komedie. Men heldigvis var der masser af splatter og praktiske effekter, og det kan vi jo godt lide.

Jeg nåede at se otte gysere i denne lange blodige weekend.

Dermed sluttede runde 1 af årets Blodig Weekend. Jeg nåede at se otte af de ni film, jeg havde købt billet til, hvilket er meget godt (der har været vist 17 film i alt fra torsdag til søndag). Der har været mange gode øjeblikke i biografens mørke og det har især været fedt at mærke den gode horror-stemning, der stille og roligt har gennemsyret Cinematekets golde vægge. Groovy!