mandag den 9. februar 2015

Disse fem titler er med i opløbet om at blive Årets Danske Horrorudgivelse

I weekenden den 21. og 22. marts slår fængslet i Horsens endnu en gang portene op for en krimimesse, og især om lørdagen vil der være et tætpakket horror-program. Det indebærer blandt andet, at Dansk Horror Selskab kommer på scenen for at kåre Årets Danske Horrorudgivelse. Disse fem titler er med i opløbet:
  • Jonas Wilmann: FRYGT-FILERNE II (Forlaget Kaos).
  • Nikolaj Højberg (red.): VARULV (Forlaget Kandor).
  • Tatiana Goldberg: ANIMA (Forlaget Tellerup).
  • Ukendt redaktør: DE ANDRES BLOD (Forlaget Valeta).
  • Teddy Vork: SPRÆKKER (Forlaget Kandor).
Det er altså to novellesamlinger, to antologier og en tegneserie, der skal kæmpe om prisen. Nu har jeg selv kun nået at læse en enkelt af dem, og jeg har ingen ide om, hvorvidt der sidste år udkom en roman, der måske kunne have gjort sig bemærket i feltet. Anyway, held og lykke til alle fem titler, og må den grummeste af dem vinde.

Tidligere vindere:
  • 2012: Steen Langstrup: ALT DET HUN VILLE ØNSKE HUN IKKE FORSTOD (roman).
  • 2013: Jonas Wilmann: FRYGT-FILERNE (novellesamling).
  • 2014: Tom Kristensen og Lars Kramhøft: MADE FLESH (tegneserie).

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar