tirsdag den 17. marts 2015

Nu også med gys på en Kindle

Jeg læser desværre alt for få bøger, og er blevet en meget utålmodig læser de senere år. Har for anden gang opgivet at læse WORLD WAR Z af Max Brooks - den er simpelthen så jammerkedelig, og jeg gider ikke bruge mere tid på den bare for at have læst den. Der er dog stadig bøger, der interesserer mig, og som jeg gerne vil have fat i, men nu kommer mange af dem primært som e-bøger.

Derfor har jeg købt en Amazon Kindle. I første omgang har jeg investeret i deres absolut billigste model, en såkaldt Kindle Touch; bare for at komme i gang. Så kan jeg opgradere senere, hvis det er et hit. Første bog, jeg vil kaste mig over, bliver en fagbog om SCREAM-filmene, som jeg netop har købt for 35 kroner.

2 kommentarer:

  1. Som inkarneret bogsamler bliver jeg nok aldrig den store Kindle-bruger, men det er bedre at få læst bøger uanset formatet end ikke at læse dem. Så held og lykke med dimsen; håber det bliver inspirerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg også... Har dog ikke droppet den fysiske bog helt - har f.eks. stadig masser af Robert Bloch og Guy N. Smith stående på hylderne.

      Slet