Anmelder-eksemplarernes forbandelse

Den amerikanske horror-skribent og blogger John Squires har skrevet om det at modtage anmeldereksemplarer af film i artiklen Why I No Longer Request Horror Screeners - Despite Reviewing More Movies Than Ever Before. Hans budskab er, at han helt er holdt op med efterspørge gratis film, han kan anmelde, fordi han hellere vil støtte filmskaberne ved enten at betale en billet i biografen eller ved at købe et fysisk eksemplar i form af en dvd eller en Blu-ray.

Hans indlæg har ikke udløst en sværm af kommentarer, men man kan dog læse i debatten, at filmselskaberne ikke har noget imod at sende eksemplarer ud til anmeldelse, fordi det øger opmærksomheden omkring en film. Enkelte er inde på, at nogle anmeldere (f.eks. på blogs) kan blive påvirket i deres bedømmelse af et værk, netop fordi de har fået filmene gratis. Og så nævnes det også, at det forpligter at modtage anmeldereksemplarer, så man skriver om film, man måske ikke gider at se.

Det virker som om, at amerikanerne må lidt mere, og især for bloggere er det vigtigt at være hurtigt ude

Der er ingen tvivl om, at filmselskaberne gerne vil have omtale af deres produktioner, og at anmeldelser bruges som en del af PR-maskineriet. Det er derfor, at en trofast skare inviteres til presseforevisninger på de nye film, og at man efterfølgende kan se udvalgte citater og antallet af stjerner fra de forskellige medier blive anvendt flittigt i annoncerne for filmen. Hovedparten af det, der kommer i biffen i Danmark, anmeldes, men enkelte titler sorteres af den ene eller den anden grund fra. Til gengæld må f.eks. bogforlagene finde sig i, at ekstremt mange af de titler, de fremsender til anmeldelse, ikke har en snebolds chance i helvede for at komme i avisernes spalter, men sådan er det.

John Squires skriver om den begejstring, han følte, da han første gang modtog en screener af film til en anmeldelse - og hvordan den begejstring blev endnu større, da han fik en screener fra et af de store etablerede filmselskaber. Han fortæller, hvordan han pralede med det på de sociale medier, og at det åbenbart er en stor ting for især bloggere at slå billeder op af screenere, de har modtaget, så de kan anmelde filmene før alle andre. At alt så ikke nødvendigvis kommer ud som fysiske eksemplarer længere, er en anden sag. Har selv f.eks. prøvet at få et link til en TV-serie med en adgangskode, så jeg kunne se den i god tid før premieredatoen.

Jeg kender ikke spillereglerne for de amerikanske anmeldere, men her i landet publicerer man sjældent anmeldelser før på premieredatoen - enkelte store titler har det dog med at blive anmeldt lidt før. Har ét medie først sluppet katten ud af sækken i forbindelse med en mega-blockbuster, så følger andre hurtigt efter. Men det virker som om, at amerikanerne må lidt mere, og især for bloggere er det vigtigt at være hurtigt ude.

Det gælder i nogen grad også her på Skræk og Rædsel. Jeg har dog især dyrket det i forbindelse med film, der er udkommet på dvd i USA og England før en eventuel dansk biografpremiere. Omvendt kan det virke lidt fjollet at anmelde en spritny film, der ikke er i nærheden af at udkomme i Danmark, og som meget få danskere har set. Men når den så endelig når her til landet, er det lækkert nok bare at kunne henvise til den anmeldelse, man skrev for uger eller måneder siden.

John Squires peger på, at han i dag foretrækker at støtte horror-genren ved at betale for det, han ser. Om det er et holdbart synspunkt, da jeg ikke helt gennemskue. Eftersom anmeldereksemplarer i mange tilfælde er en del af PR-maskineriet omkring en film, så vil en eller flere omtaler samt en anmeldelse nok være det, der er med til at støtte genren.

Jeg har over årene modtaget forholdsvis få anmeldereksemplarer, og har primært den holdning, at det forpligter at have dem liggende

Uanset hvad, så er det ikke det mest kontroversielle synspunkt, John Squires er på banen med, men det giver selvfølgelig lidt stof til eftertanke. Jeg har over årene modtaget forholdsvis få anmeldereksemplarer, og har primært den holdning, at det forpligter at have dem liggende - især når det gælder bøger. Har undladt at anmelde et par af dem, jeg har fået tilsendt, og har i et enkelt tilfælde måtte fortælle en forlægger, at jeg ganske enkelt ikke kunne komme igennem den bog, jeg havde fået til anmeldelse. Det var så også OK.

Mener ikke at have oplevet, at der er en skjult dagsorden om, at man bør være mere flink ved ting, man har fået tilsendt gratis, men på et tidspunkt kørte der i et andet fora en diskussion, der handlede om, at der måske er lidt for meget rygklapperi, når det gælder dansk horrorlitteratur - ganske enkelt fordi scenen er så lille. Det har jeg ikke for alvor en mening om.

Men jeg har i hvert fald en gang været glad for, at jeg selv havde købt og betalt et værk (ingen nævnt, ingen glemt), som jeg ikke var specielt begejstret for og derfor undlod at anmelde. Men ville nok have handlet på samme måde, hvis jeg havde fået et gratis eksemplar. Under alle omstændigheder har jeg for meste gjort det, som John Squires skriver om, men har først nu sat lidt ord på det.