onsdag den 2. marts 2016

Så småt på vej tilbage til gyset

Der kommer til at gå en del uger, før jeg for alvor får styr på mine ting efter vores flytning, men store dele af hverdagen er tilbage på sporet, og meget fungerer, som det skal. Jeg er heldigvis kommet så langt, at flyttekasserne er tømt og IKEA-møblerne er samlet, så jeg kan så småt vende tilbage til gysets verden.

Jeg kan dog stort set ikke finde noget som helst på mine hylder, fordi tingene blev kastet ind i to lag. I dag skulle min datter bruge dvd-udgaven af JAWS, og det tog en krig at finde den. Blu-ray-udgaven kunne jeg sagtens lokalisere, men vi skulle ind bag dvd'erne på fire-fem hylder, før det ønskede eksemplar dukkede op.

Men jeg har dog gravet Eli Roths THE GREEN INFERNO frem, og har fået set den. Så skal der bare skrives en anmeldelse. Og når det gælder bestillinger af ting og sager, så dukkede den første pakke fra Amazon op i dag på den nye adresse. Pakken indeholdt to 80'er-"klassikere" på Blu-ray, nemlig EVILSPEAK og THE MUTILATOR. Herlige sager.

5 kommentarer:

  1. Er "Evilspeak" ucensureret? Har prøvet at købe den på dvd et par gange, men den var beskåret hver gang, så jeg smed dem ud og beholdt min gamle vhs-kopi i stedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan se, at det er den britiske udgave fra 88 Films, som Søren har købt, og ifølge dvdcompare er blu-ray'en både uklippet og indeholder begge udgaver af filmen. I øvrigt, stadig ifølge dvdcompare, findes den også u/c på dvd fra Anchor Bay.

      http://dvdcompare.net/comparisons/film.php?fid=27617

      http://dvdcompare.net/comparisons/film.php?fid=5479

      Jeg skal dog tilføje, at jeg selv kun har set den på VHS (fra Japan) og kan ikke garantere for infoen.

      Slet
    2. Det skulle den meget gerne være. Har ikke set den endnu, men på 88 Films' hjemmeside skriver de "remastered and uncut for BluRay" samt "BLU-RAY EXCLUSIVE - 104 Minute Extended Cut (SD)", så der skulle være to udgaver på skiven.

      Slet
    3. Den er røget på ønskelisten!

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet