Jeg har tidligere her på bloggen skrevet lidt om, hvordan jeg fører en liste over de gysere, jeg ikke har fået set endnu - altså de film, jeg har liggende i fysisk form på dvd og Blu-ray. Det er helt vildt nørdet, men det er jo en del af charmen ved at have en interesse. Og det er meget rart lige at have et overblik.
Med jævne mellemrum opdaterer jeg listen, og antallet af titler, der skal føres videre, varierer selvfølgelig fra gang til gang, og det er altid spændende at se, om jeg kan have det hele på en enkelt side i min Moleskine-notesbog. Det var lige ved at knibe denne gang - hele 79 titler fik jeg skrevet ned. Jeg trøster mig dog med, at jeg har fået lidt mere tid til at se film end i de seneste mange måneder, så over tid bliver der nok høvlet lidt ned på listen. Så skal jeg så bare holde op med at købe nye ting. Hmm ...
Har du aldrig set Jaws?
SvarSletJo, mange gange. Men jeg har ikke set den Blu-ray-udgave, jeg har fået - og derfor står den på listen.
SletSå er jeg mere rolig :)
Slet