tirsdag den 24. januar 2017

På sin fødselsdag er det helt i orden med en masse skrækkelige, gyselige og horrible gaver

Jeg har fødselsdag, og især min skønne familie har heldigvis sørget for, at jeg har fået en masse grumme gaver. Hertil kommer herlige bidrag fra gode venner. På filmfronten indeholdt gavepapiret TENEBRAE, VIDEODROME, LURKING FEAR, TALES OF HALLOWEEN, DOLLS, THE INITIATION og den originale CAT PEOPLE - alle på Blu-ray. Af soundtracks var der Marco Beltramis SCREAM 2 (i en udvidet udgave), Edwin Wendlers UNNATURAL og volume 1 af Kyle Dixon og Michael Steins STRANGER THINGS.

På tegneserie-fronten fik jeg et par bind af THE WALKING DEAD, mens den helt vilde gave var en gigantisk H.P. Lovecraft-samling i hardcover med illustrationer og noter og det hele, som min kone havde fundet til mig. Wow, den er flot. Og under alle omstændigheder er der gysende underholdning til rigtig mange timer.

2 kommentarer:

  1. Tillykke med dagen Søren!
    Hvor har de skaffet scream 2 soundtracket henne så man slipper for at bestille den på deres hjemmeside da man så skal igennem tolden. Kan man også få 1eren stadig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ret sikker på, at det er bestilt hjem fra Screen Archives i USA. Her kan man ofte være heldig, at tingene slipper igennem tolden. Ellers kan man bruge denne europæiske webshop. De er lidt dyre, men gode, og så er det indenfor EU.

      Deluxe-udgaven af 1'eren ser ud til at være udsolgt, så man skal nok omkring eBay for at finde den.

      Slet