Skriftestolen Part 3: Ja, der er jo stadig en hel del gysere, jeg mangler at få set

Engang i sommeren 2011 skrev jeg her på bloggen et indlæg med titlen Skriftestolen: 25 gyserfilm, jeg ikke har set, hvor jeg gik til bekendelse, og afslørede 25 horror-film, jeg ikke var nået til endnu. Bevares, det var ikke enestående klassikere alle sammen, men trods alt var det titler, der ofte bliver nævnt, og derfor bør man selvfølgelig have set dem.

Her forleden fik jeg så set REPTILICUS, der var en af de 25 titler på listen, og derfor syntes jeg lige, at det var passende endnu engang at opdatere listen (den første opdatering lavede jeg i januar 2014). Og jeg kan konstatere, at der stadig er noget at gå i gang med.

Her er den opdaterede liste i samme tilfældige rækkefølge som sidst:

• WHITE ZOMBIE
• THE OLD DARK HOUSE
• ISLAND OF LOST SOULS
• THE BAD SEED
• LA MASCHERA DEL DEMONIO (BLACK SUNDAY). Jeg synes, at den er flot og fascinerende, men jeg blev ikke blæst væk af den. Men den har mange stærke scener.
• ONIBABA. Den har jeg liggende på Blu-ray, så nu kan jeg få den set.
• LES LÈVRES ROUGES (DAUGHTERS OF DARKNESS)
• BLACULA. En ganske underholdende kultfilm med en helt særlig stemning. Fortsættelsen, SCREAM BLACULA SCREAM, er heller ikke tosset.
• DELLAMORTE DELLAMORE. Den har mange fine øjeblikke, men det er godt nok også en rodebunke. Men den mindede mig om, at jeg skal have genset nogle Michele Soavi-film.
• ÔDISHON (AUDITION)
• COMMUNION (ALICE, SWEET ALICE). En bizar lille sag, men underholdende på sin egen måde. Den mærkelige stemning trækker op.
• KAIDAN (KWAIDAN)
• I TRE VOLTI DELLA PAURA (BLACK SABBATH). En fremragende antologi-film med nogle stærke historier. Helt i topklasse.
• CAPTAIN CRONOS: VAMPIRE HUNTER
• IT'S ALIVE (originalen). En herlig skrækfilm med den helt unikke feeling, der præger de fleste Larry Cohen-film. 2'eren og 3'eren er også værd at se, selv om 3'eren ikke helt er på niveau med de to første.
• MIL GRITOS TIENE LA NOCHE (PIECES). En på alle måder grotesk film med nogle helt vanvittige scener - men den er sjov at se.
• DÈMONI (DEMONS). Den er lidt kikset, men det er på den gode italienske måde - der sker vildt meget, og det er ret underholdende, men det hænger ikke helt sammen. Cool musik.
• THE DEVIL'S REJECTS. En af de få Rob Zombie-film, jeg kan holde ud at se. Han er et kaotisk legebarn, der spjætter ud i alle retninger, men der er nogle af hans projekter, der fungerer - og det her er et af dem.
• SLEEPAWAY CAMP. En komplet vanvittig slasher-klassiker med den mest absurde slutning, man kan forestille sig. Det er ikke verdens bedste slasher, men bizarro-faktoren er godt nok høj.
• BLOOD FEAST
• THE DEADLY BEES
• REPTILICUS. En af danmarkshistoriens få eksempler på en monsterfilm - og det er en forfærdelig en af slagsen. De dårlige special effects går hånd i hånd med de syrede replikker - og så krydres det hele med lidt reklame for Danmark som turistmål.
• ATTACK OF THE GIANT LEECHES
• FOOD OF THE GODS. Hvis man er til psykotroniske film med elendige effekter, så er den her lige sagen, men den er ikke rigtig værd at bruge tid på.
• DEAD & BURIED. Jeg troede egentlig, at det var en lidt mere seriøs film, men den er noget helt for sig selv - og det er ret fedt.