søndag den 1. januar 2017

Tid til at gøre status: 2016 blev året, hvor jeg ikke havde tid til at se gyserfilm

Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Jeg har forsømt genren en del i løbet af 2016 - i hvert fald på film-fronten. Ikke alene har vi været igennem en flytning i år, men der har også været mange andre facetter af virkeligheden, der har trængt sig på, og det har påvirket mængden af gysere, jeg har fået set. Årets tal er 56, hvilket i det mindste i gennemsnit er mere end én om ugen, men det er slet ikke i nærheden af de 148, jeg nåede at få set i 2015. Her er årets titler:

30 DAYS OF NIGHT * A HAUNTED HOUSE * A HAUNTED HOUSE 2 * ALIEN * ALTERED * AMITYVILLE DEATH HOUSE * ARACHNOPHOBIA * BIG BAD WOLVES * BONE TOMAHAWK * CABIN FEVER (2016) * CURVE * DARK SKIES * DEVIL'S PLAYGROUND * DIGGING UP THE MARROW * DUEL * EVIL DEAD  (2013) * EVIL DEAD II * FROM BEYOND * GHOST RIDER: SPIRIT OF VENGEANCE * GRADUATION DAY * HALLOWEEN (1978) * HELLIONS * HOUSE AT THE END OF THE STREET * HUSH * INSIDIOUS: CHAPTER 3 * INTRUDERS * KRAMPUS * LACE CRATER * MY AMITYVILLE HORROR * OUTPOST: BLACK SUN * RISE OF THE ZOMBIES * SATAN'S LITTLE HELPER * SCARY MOVIE 4 * SCREAM * STREET TRASH * THE ALCHEMIST COOKBOOK * THE AMITYVILLE ASYLUM * THE AMITYVILLE HAUNTING * THE AMITYVILLE PLAYHOUSE * THE AMITYVILLE TERROR * THE BLACKCOAT'S DAUGHTER * THE CALL OF CTHULHU * THE CANAL * THE CONJURING * THE DEVIL'S BACKBONE, TEXAS * THE EVIL DEAD * THE GIRL WITH ALL THE GIFTS * THE GREEN INFERNO * THE PURGE: ELECTION YEAR * THE SACRAMENT * THE VISIT * THE WICKER MAN (1973) * THE WITCH * TRAIN TO BUSAN * TUSK * ZOMBIELAND

Som sædvanlig var der nogle af titlerne, der var gensyn, altså film, jeg havde set før. 14 gensyn blev det til. SCREAM nåede jeg både at gense via Netflix og til en forrygende 20 års jubilæums-forestilling i CinemaxX under CPH PIX-festivalen. Og THE WITCH så jeg to gange, så det tæller både som en førstegangs-oplevelse og som et gensyn.

Lidt flere tal: 16 blev set på Netflix, 3 var optaget fra TV, 10 var på dvd, 15 på Blu-ray, 3 kom fra Blockbuster og 2 fra Viaplay ... og så var jeg i biografen 9 gange. Jeg bruger tjenesten tjenesten Letterboxd til at holde styr på mit film-kiggeri, og du kan se min 2016-liste lige her.

Nu giver det ikke helt mening at lave en Top 5 for året, men af nyere film kan jeg bestemt anbefale THE WITCH, BONE TOMAHAWK og TRAIN TO BUSAN. Og så er det i den grad meningen, at jeg skal have set nogle flere gysere her i 2017. Jeg glæder mig!

2 kommentarer:

  1. Du er ikke alene. Jeg fik sgu heller ikke set så mange horrorfilm i året, der gik, men nu er vi jo i 2017, så blir alting bedre, haha. Og tak for at hænge på med bloggen. Godt nytår, Søren.

    SvarSlet
    Svar
    1. 2017 bliver så meget bedre! Ja, jeg hænger stadig på med Skræk og Rædsel, selv om det er en tudsegammel blog ;-)

      Slet