ALIEN: COVENANT er en direkte fortsættelse til PROMETHEUS, selv om det ikke afsløres af titlen. Vi er i prequel-land, så filmene fortæller en slags forhistorie til det, der sker i ALIEN, ALIENS og hvad de nu hedder alle sammen. Vi er i år 2104. Rumskibet Covenant er på en årelang rejse mod planeten Origae-6, der skal koloniseres. Omkring 2000 mennesker ligger i hypersøvn på Covenant sammen med en mindre besætning. Den eneste, der er vågen, er den syntetiske person Walter, der passer det hele, men en pludselig ulykke tvinger ham til at vække besætningen. Under dette dør kaptajnen sammen med to snese af de sovende kolonister.
Mens besætningen går i gang med at reparere rumskibet, modtager de et mystisk signal, der kunne være fra et menneske. Det kommer fra en planet, der virker beboelig, og derfor beslutter de sig for at undersøge tingene nærmere. Men selv om planeten ser fredelig ud, gemmer den på grumme hemmeligheder, og på ingen tid er to besætningsmedlemmer blevet smittet med noget, der på ingen måde er venligsindet. Og det er slet ikke den eneste hemmelighed, der skjuler sig på det fremmede sted.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om denne film går op i forhold til hele Alien-universet, men jeg har en fornemmelse af, at ikke alle brikkerne passer sammenJeg havde det nogenlunde med den afdæmpede PROMETHEUS, selv om den stort set intet havde med Alien-filmene at gøre. Dele af den var dog mere pæne billeder end så meget andet, og den manglede samlet set energi og fremdrift. Til gengæld var de få horror-elementer i PROMETHUS meget velfungerende. ALIEN: COVENANT er mere af det samme, blot med endnu mere blod og en hel masse aliens, men der er desværre også lange stræk, der er tænderskærende kedsommelige på trods af de voldsomme action-scener.
Der er ingen tvivl om, at Ridley Scott er en rigtig dygtig billedmager, men ALIEN: COVENANT er hverken nervepirrende, intens eller uhyggelig. Mener dårligt nok, at den kan diske op med et eneste jump scare, der virker. Scott vil åbenbart hellere fascinerede sit publikum med detaljer om det, der ledte op til ALIEN end så meget andet.
At manuskriptet giver helt op cirka halvvejs inde i filmen, hjælper ikke på det samlede indtryk - og nu har man end ikke den jammerlige Damon Lindelof med på vognen denne gang, hvilket kunne have forklaret en del. Men det er altså Jack Paglen, Michael Green, John Logan og Dante Harper, der har ansvaret for historien i ALIEN: COVENANT - og formentlig også det kluntede plot-twist, der nærmest bliver annonceret med en 1000 watt pære; man skal ikke have set mange gysere for at have gættet, at det er præcis der, hvor filmen vil hen til sidst.
Blandt skuespillerne er det især Michael Fassbender, der markerer sig, men nu fylder hans rolle også en del. De mange besætningsmedlemmer når vi ikke for alvor at få en fornemmelse af, men Katherine Waterston gør det fint i en Ripley-agtig rolle. Jed Kurzels musik citerer Jerry Goldsmith på de rigtige steder, men virker ellers forholdsvis funktionel og anonym.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om denne film går op i forhold til hele Alien-universet, men jeg har en fornemmelse af, at ikke alle brikkerne passer sammen (og her ignorerer vi lige de to spin-off/crossover-film, hvor de blodtørstige aliens var i kamp med de mindst lige så blodtørstige predators). Men det er åbenbart det, der er sagen lige nu, og den næste film bliver formentlig mere af det samme. Den skal jeg selvfølgelig også se, men jeg vil ikke ligge søvnløs frem til premieren i spænding over hvad Ridley Scott finder på næste gang.
ALIEN: COVENANT, England-USA-Australien-New Zealand, 2017. Instruktion: Ridley Scott. Medvirkende: Michael Fassbender, Katherine Waterston, Billy Crudup, Danny McBride, Demián Bichir. Musik: Jed Kurzel.
Også Marc Streitenfelds hovedtema fra "Prometheus" citeres en del.
SvarSletDet er ikke et score, jeg har noget kendskab til. Har set PROMETHEUS en enkelt gang og har endnu ikke fået købt cd'en.
SletDanny McBride burde overtage som hovedperson i film-serien.
SvarSletDen eneste karakter der virkede troværdig og "virkelig", og han gjorde det faktisk godt. Det var også fantastisk at se en mandlig karakter i en film, det ikke ligner en fotomodel og ikke har en krop som en fitness model.
Jeg vil gerne se McBride i flere roller nu.
Hende den nye Ripley klon hovedperson var da jammerlig kedelig, virker som om at Ridlet Scott, tænder på en bestemt type kvinde.
Resten af personerne i filmen var bare alle lidt for flotte og kedelige.
McBride gjorde det også fint, men jeg synes, at hans karakter i længden blev utroværdig ... men det er jo en smagssag.
Slet