onsdag den 2. august 2017

Dele af Vestron Video Collector’s Series sætter kursen mod England (og dermed Blu-ray region B)

Lionsgate i USA har siden september sidste år udgivet den såkaldte Vestron Video Collector’s Series, der bringer en stribe titler fra det klassiske video-label Vestron. Mange samlere har dog ærgret sig over, at Blu-ray-udgivelserne har været region A, da det ikke er alle, der besidder en regionsfri afspiller, men det bliver nu lidt nemmere at få fat i nogle af titlerne. Lionsgate i England hopper nemlig på vognen ... altså i nogen grad.

Den 28. august udkommer fire titler i England. Der er tale om BLOOD DINER, WAXWORK, RETURN OF THE LIVING DEAD 3 og C.H.U.D. II: BUD THE CHUD. Umiddelbart ser det ud som om, at det meste af ekstramaterialet bæres med fra de amerikanske udgivelser. Man bedes lægge mærke til, at CHOPPING MALL, der var den første, der udkom i serien i USA, umiddelbart ikke er planlagt til engelsk udgivelse. Og på den amerikanske WAXWORK-Blu-ray fik man også 2'eren, WAXWORK II: LOST IN TIME.

Så vi får en god portion, men ikke det hele. Og det vides ikke, om der er planlagt flere titler. I USA er det siden blandt andet blevet til THE LAIR OF THE WHITE WORM, PARENTS, THE GATE, THE UNHOLY, et boxsæt med WISHMASTER-filmene og et boxsæt med WARLOCK-filmene. Men nu får vi se.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar