Halløj, så fik jeg lige læst det her DEEP RED-horror-magasin fra første til sidste side

En overgang havde jeg gang i at læse mine FANGORIA fra start til slut, men det var et projekt, der gik i sig selv igen. Kan slet ikke huske, hvor mange numre jeg kom igennem, men det var en god portion. Normalt læser jeg ellers ikke horror-magasiner fra første til sidste side, men nu er jeg kommet igennem det nye DEEP RED - Chas. Baluns legendariske blad, der er vendt tilbage fra graven.

Chas. selv døde i 2009, men hans ånd gennemsyrer i den grad magasinet, hvor rigtig mange af artiklerne på den ene eller den anden måde tager udgangspunkt i den power og det drive, som Chas. havde i forhold til at formidle om film, der var helt ude på kanten og alt andet end mainstream. Det giver selvfølgelig bladet en lidt indspist fornemmelse - som en flok nørder, der står og taler indforstået med hinanden. Men det er helt OK, selv om bladet er ret ujævnt i sit indhold.

Bedst er et interview med distributøren Lon Kerr, der blev ekspert i at markedsføre skumle film, første del af et interview med den psykotroniske legende Michael J. Weldon, et kig ind i den berømte horror-butik Dark Delicacies i Burbank, Californien, samt en snak med Mike Howlett, der har skrevet en bog om tegneserie-forlaget Eerie Publications. Der er også et par andre lækkerbiskner undervejs.

Desværre er nogle af de andre artikler ret ligegyldige, og den største hjerneblødning er et 16 sider langt epos af tegneren og skribenten Stephen R. Bisette, der egentlig skal forestille at være en hyldest til Chas. Balun. Men i virkeligheden er han ude på at bitche over, hvor svært han har haft ved at sælge en filmanmeldelse til det canadiske horror-magasin RUE MORGUE. Ja, han kommer med nogle interessante informationer om, hvilke vilkår freelance-skribenter har, når de forsøger at sælge deres tekster, men vi skal pinedød have samtlige variationer af den tekst, han sendte til bladet, og det er bare så tænderskærende pinligt. Men han er jo en af de gamle DEEP RED-skribenter, så redaktøren har nok haft svært ved at afvise hans klynk og jammer-tekst.

Anyway, det var fint at læse DEEP RED igen. Bladet er blevet til via en Kickstarter-kampagne, og det er selvfølgelig en særlig fornøjelse at se mit eget navn med på listen over dem, der har støttet projektet.

To andre genopstandne blade har jeg i løbet af den seneste periode forsøgt at læse fra første til sidste side, nemlig INFERNO og FANGORIA. I forhold til INFERNO er jeg strandet på den lille punktstørrelse, der gør læsningen til lidt af en krig. Og det nye FANGORIA føles slet ikke som FANGORIA, så begge blade er indtil videre røget op på hylden igen. Men måske når jeg igennem dem en dag.