Soundtrack-anmeldelse: THE HOUSE ON SORORITY ROW af Richard Band

THE HOUSE ON SORORITY ROW
Udgivet af La-La Land Records, 2015
20 tracks med en samlet spilletid på 40:58
Komponist: Richard Band

I skrækfilmens verden vil man ofte støde på film fra især 80'erne og 90'erne, der har haft Richard Band tilknyttet som komponist, og meget af musikken kan med stor fornøjelse opleves på cd eller lp. Det gælder især THE HOUSE ON SORORTY ROW, der blev instrueret af Mark Rosman i 1993. Filmen er en jævnt underholdende slasher, der følger reglerne for genren: Nogle unge mennesker gør oprør mod reglerne og fester igennem et sted, hvor de ikke burde være - og så rammes de af alverdens rædsler.

Når man hører "Main Title", skulle man på ingen måde tro, at man havde med en horrorfilm at gøre. Det er et svævende romantisk tema, der signalerer fred og ingen fare - og det er en track, der udnytter hele orkestrets bredde. Selv om Band ofte har arbejdet med synthesizere, er THE HOUSE ON SOROTITY ROW-musikken indspillet med et orkester bestående af 45 medlemmer af London Philharmonic Orchestra. Scoret er faktisk indspillet i England, hvilket på det tidspunkt var den billigste løsning.

Det andet track, "Slater's Memories" introducer den spilledåse-melodi, der er en markant del af handlingen, men her får vi også de første af de mere grumme og uhyggelige toner. Fortidens skumle hemmeligheder trænger sig på, alt imens der også sker væmmelige ting i filmens nutid. Et ekstremt flot track er "Kathy in the Attic", hvor en af personerne får en fornemmelse af, at der er noget under opsejling. Her diskes op med skumle strygere, der virkelig antyder, at alt kan gå galt.

Mere klassiske og dynamiske horror-toner høres i "Jeannie's Flight", "The Cemetery" og "Hallucination and Escape", men Richard Band har styr på sine virkemidler, og hans musik er på ingen måde så fragmentarisk som man f.eks. kan høre det i Harry Manfredinins FRIDAY THE 13TH-scores. Dog er nogle af de tracks, der følger det store klimaks, "Kathy in Horror" og "Last Hallucination", mere flagrende og støjende, men orkestret bruges fuldt ud, og det virker rigtig godt - også som selvstændig lytteoplevelse.

Og når vi nu taler lytteoplevelse, så handler en stor del af ovenstående i høj grad om THE HOUSE ON SORORITY ROW-musikken, som jeg kender den, nemlig fra Intradas cd-udgivelse fra 1993, hvor der er omkring 32 minutters score - pænt og nydeligt arrangeret. Siden er kommet en limited edition i 2015 fra La-La Land Records, og de gentager de samme 32 minutter, som så følges op af ekstra 9 minutter, der ikke har været udgivet før. Disse tracks er mere traditionel horror-musik, men de giver et godt indtryk af, hvor alsidig en komponist Richard Band er. Cd'en fra La-La Land indeholder også en glimrende booklet med tekst af soundtrack-eksperten Daniel Schweiger. Samlet bedømmelse: Horror-musik over middel til en slasherfilm lige under middel.