I kølvandet på PAPERBACKS FROM HELL: THE TWISTED HISTORY OF '70s AND '80s HORROR FICTION - Grady Hendrix og Will Erricksons underholdende afdækning af de kulørte horror-paperbacks historie - går forlaget Valancourt Books nu i gang med et spændende projekt. De vil nemlig genoptrykke nogle af de "klassiske" bøger fra den periode. Det er noget af det, som forlaget allerede har som en del af sit program, men her går man særligt efter titler, der har været med i PAPERBACK FROM HELL. Første bog bliver THE NEST af Gregory A. Douglas - og det bliver selvfølgelig med den originale forside og med en introduktion af Will Errickson.
Herefter er det tanken at udgive en bog per måned og de følgende titler bliver WHEN DARKNESS LOVES US af Elizabeth Engstrom, THE TRIBE af Bari Wood, THE SPIRIT af Thomas Page og THE REAPING af Bernard Taylor. Det lyder helt bestemt som bøger, jeg skal have hjem på hylden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar