søndag den 31. marts 2019

Wow! Til Halloween vender THE ADDAMS FAMILY tilbage til det store lærred

Jeg er rigtig glad for Barry Sonnenfelds to THE ADDAMS FAMILY-film fra 1991 og 1993 ... så glad, at jeg har holdt mig langt væk fra TV-filmen ADDAMS FAMILY REUNION fra 1998, den med Daryl Hannah og Tim Curry. Jeg kan ikke forestille mig, at Anjelica Huston og Raul Julias præstationer kan overgås. Men nu kommer der en THE ADDAMS FAMILY-film, jeg meget gerne vil se, nemlig Greg Tiernan og Conrad Vernons animerede udgave, der rammer de danske biografer den 31. oktober. Datoen kunne jo ikke være mere passende!

Forhåbentlig kommer den til at køre herhjemme i den originale udgave, da stemmerne blandt bliver leveret af Charlize Theron, Oscar Isaac, Chloe Grace Moretz, Finn Wolfhard, Nick Kroll og Bette Midler. Det bliver bare så kooky, spooky og ooky!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar