Jeg har på ingen måde et system for i hvilken rækkefølge, jeg kaster mig over de horrorfilm, jeg har liggende i bunkerne. Egentlig burde jeg bare tage dem i den rækkefølge, jeg har købt dem, hvilket betyder, at SLAUGHTERHOUSE, THE NAIL GUN MASSACRE og BLOODSUCKING PHARAOHS IN PITTSBURGH er de næste, jeg burde få set. Førstnævnte har jeg haft liggende siden april 2015, så det er ved at være på tide.
Men sådan fungerer det selvfølgelig ikke i den virkelige verden. Man har hele tiden lige købt noget andet spændende, og så kan der være spritnye titler, man også skal have tjekket ud. Så det foregår en smule kaotisk. Dog kan man lade sig inspirere af mange ting, så som artikler, man støder på, eller anbefalinger på nettet.
I det nummer af det engelske horror-magasin THE DARK SIDE, som jeg for tiden er ved at læse (nummer 183), er der en liste over de 10 bedste spanske gyserfilm. Her nævnes blandt andet Narciso Ibáñez Serradors LA RESIDENCIA (THE HOUSE THAT SCREAMED) og ¿QUIÉN PUEDE MATAR A UN NIÑO? (WHO CAN KILL A CHILD?). Begge film har jeg tilfældigvis liggende, så de kom lige øverst i "skal have set"-bunken. Så må vi se om de bliver overhalet af andre titler ... men i sidste ende skal jeg nok komme igennem det hele.
Der er ikke noget fast system hos mig: Det afhænger af hvad jeg kan komme til at se- Så kigger jeg på hvem der har instrueret og medvirker, jeg ser måske traileren, læser anmeldelser, tager imod anbefaler fra venner, læser om filmen på Facebook. Og der er der da også film der kan flyve under radaren i årevis, før jeg får dem set. Jeg så den franske Revenge(2017) fornyligt, efter at have læst om den på FB og den synes jeg er fremragende. Martyrs(2008)fik jeg ikke set før 2011. Mange af de nye horrorfilm siger mig ikke en bønne, uanset hvor velanskrevne de så er.
SvarSletJeg har så mange film, der for mit vedkommende er fløjet under radaren i årevis, men en dag når jeg nok til dem ;-)
SletWow la Residencia!
SvarSletDen kan du godt glaede dig til
Men det er ikke en god ide at laese om den foerst
Det er noteret. Nu tjekker jeg lige en ekstra gang, hvor spoiler-fyldt artiklen er, men ellers ligger filmen ret højt i min "skal have set"-bunke.
Slet