lørdag den 27. april 2019

Cinemateket viser de fire første ALIEN-film

I år runder Ridley Scotts ALIEN de 40 år, og det fejres blandt andet med en landsdækkende visning af denne sci-fi-horror-klassiker i en række Nordisk Film-biografer den 16. maj. Men Cinemateket i København vil også være med i festlighederne, og de programsætter derfor de fire første film i ALIEN-sagaen i perioden den 1. til den 13. juli.

Her vil man kunne opleve ALIEN, ALIENS (i den udvidede udgave - og ja, jeg ved godt, at ovenstående biografplakat ikke er for den udvidede udgave, men det er for lidt vi ser til gamle danske plakater for genrefilm), ALIEN 3 og ALIEN: RESURRECTION. Hver film vises tre gange i løbet af perioden, og man skal være opmærksom på, at den første visning af ALIEN, den 1. juli, er en event-visning i samarbejde med Filmnørdens Hjørne, hvor man får en masse at vide om filmenes univers. Du kan se hele Cinematekets ALIEN-program her.

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Ja, umiddelbart ser det ikke ud til, at Cinemateket-samarbejdet med andre byer slår fuldt igennem, når det gælder alle filmene. ALIEN vises et par steder, men den kommer jo alligevel op en enkelt dag via Nordisk Films visninger.

      Slet