Det vakte opsigt, da instruktøren Richard Stanley meldte sig på banen med H.P. Lovecraft-filmatiseringen COLOR OUT OF SPACE. Stanley havde man kun sporadisk hørt noget til siden midt-90'erne, hvor han blev fyret fra THE ISLAND OF DR. MOREAU efter kun ganske få dage på settet. Men nu var han altså aktuel med en helt ny film - og det endda med Nicolas Cage i hovedrollen.
Filmen fik premiere i de svenske biografer, men nåede kun her til landet til en enkelt særvisning i København. Nu kan vi så se frem til en dansk dvd- og Blu-ray-premiere den 15. juni. I England er den allerede udkommet, men jeg har ikke helt gjort op med mig selv, om jeg køber den engelske udgivelse eller venter til den danske. Under alle omstændigheder er det godt at se Richard Stanley tilbage i gamet - og det er også gode nyheder, at han har planer om en H.P. Lovecraft-trilogi. Næste projekt bliver THE DUNWICH HORROR.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar