onsdag den 1. november 2006
Halloween med Frankenstein
Vi havde en hyggelig Halloween i aftes. Årets græskarmand blev lavet allerede i efterårsferien og efterladt i sommerhuset, men en Halloween-guirlande og snesevis af sorte edderkopper satte sit creepy præg på stuen. Vores gode ven Nicolas kom til middag, og senere på aftenen så vi FRANKENSTEIN AND THE MONSTER FROM HELL. Den havde Nicolas købt i den flotte tyske udgave fra Anolis, der kun er klippet med ca. 1,5 sekund. Det er ikke verdenshistoriens bedste Frankenstein-film, men nu er det altid en fornøjelse at se noget fra Hammer. I dag var jeg faktisk fristet til at købe THE CURSE OF THE MUMMY'S TOMB i min lokale TP Musik - men så faldt jeg over THE LEGEND OF HELL HOUSE til 50,- kroner. Den havde også været passende til en Halloween-aften.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar