"Safety Behind Bars" er tredje bind af Robert Kirkmans store zombie-projekt THE WALKING DEAD, hvor numrene 13 til 18 er samlet. Her er Rick, hans familie og den lille håndfuld overlevende nået frem til et fængsel. Det virker som et oplagt sted at forskanse sig. Der er selvfølgelig lige et par hundrede zombier, der skal udryddes først. Inde i fængslet finder de fire fanger, der har holdt stand. De kriminelle er med til at øge spændingen i den lille gruppe, for hvem kan man stole på?
Rick beslutter sig for at hente de sidste personer fra Hershels farm (bind 2), og det skaber en cocktail af mennesker, hvor døden ikke bare skyldes zombierne. Det bliver meget intenst og meget blodigt. THE WALKING DEAD holder en imponerende høj standard og Charlie Adlards tegninger fungerer optimalt. Og det er forbløffende hvor uhyggelig den faktisk er. Anbefales på det kraftigste.
THE WALKING DEAD VOLUME 3: SAFETY BEHIND BARS, Robert Kirkman, Charlie Adlard, Cliff Rathburn, Image Comics.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar