DIE SCHLANGENGRUBE UND DAS PENDEL er noget så usædvanligt som en gotisk gyser fra Vesttyskland. Den havde premiere i 1967 og var instrueret af Harald Reinl, der også lavede nogle af de herlige Edward Wallace-filmatiseringer. DIE SCHLANGENGRUBE UND DAS PENDEL har Lex Barker og Christopher Lee på rollelisten og filmen er kendt under et hav af titler, hvor den amerikanske THE TORTURE CHAMBER OF DR. SADISM nok er en af de mere underholdende. Her i landet hed den SKRÆKBORGEN.
Filmen, der i øvrigt er meget løst baseret på Edgar Allan Poes "The Pit and the Pendulum", har været udgivet på dvd nogle gange. De amerikanske versioner skulle byde på elendige billeder, mens den tyske dvd efter sigende er ret flot. Den er så til gengæld udgået og koster derfor en formue, hvis man vil have fingre i den. Den 12. september kommer så en dvd-udgave fra engelske Cornerstone Media under titlen CASTLE OF THE WALKING DEAD. Forhåbentlig er den af god kvalitet.
Jeg så den i 1970'erne i en sort-hvid udgave på 8mm og har siden fået den på dvd i den flotte tyske udgave. Den er bestemt værd at føje til samlingen!
SvarSlet