torsdag den 20. juni 2019

Nå, hvad sker der så med det der Skræk og Rædsel?

Jeg er i gang med at se sæson 9 af THE WALKING DEAD, og her hedder en af episoderne "What Comes After" ... og det er måske nok et spørgsmål, som nogle af Skræk og Rædsels læsere gerne vil have et svar på, efter at jeg i forbindelse med bloggens 13 års fødselsdag annoncerede, at jeg har tænkt mig at gå ned i et meget lavt gear her på siden. Rustvognen går altså ikke i stå - den kommer bare til at køre ekstremt langsomt.

Nu skal jeg ikke belemre læserne med alt, hvad der foregår i mit liv, men der har været mange bump på vejen de seneste mange måneder, og jeg er ikke der endnu, hvor tingene bare kører jævnt og stabilt. Og som nævnt synes jeg, at jeg indtil videre har gjort det meget godt med Skræk og Rædsel, men der er bestemt også andre ting, jeg gerne vil prøve kræfter med. En af dem kunne være en bog om horror. Indtil videre er idéerne lidt løse, men det ville være en spændende ting at kaste sig over. Også andre emner står på min "potentielle projekter"-liste, så jeg regner ikke med, at jeg kommer til at kede mig - uanset hvad jeg beslutter mig for at bruge tiden på. Lige nu tager jeg bare noter, men efterhånden burde tingene gerne blive mere konkrete.

I en kommentar til mit 13 års indlæg kalder en læser Skræk og Rædsel for "et samlingspunkt", og det kan jeg bestemt godt sætte mig ind i. Fans har brug for at samles om deres interesser, og jeg er meget beæret over, hvis Skræk og Rædsel opleves som et samlingspunkt. Det forpligter også, men det er så ikke det samme som, at jeg bare fortsætter de næste 13 år på præcis samme måde som hidtil. Tiden og energien skal være der, og der er - som sagt - også andre ting, jeg har lyst til at eksperimentere med.

Kynisk set betyder læsertal selvfølgelig noget, men nogle gange giver man jo pokker i det, og skriver et indlæg alligevel - bare fordi det er sjovt. Sådan er det især, når jeg lægger indlæg ud på min anden blog, nemlig Rygende Revolvere, som handler om westerns. Her er det en god dag, hvis der kommer mere end ti klik. Men det er sådan set OK, for westerns er en lille genre i Danmark, men det er horror ikke, og derfor burde Skræk og Rædsel tiltrække langt flere besøg end tilfældet er - og derfor tænker jeg meget naturligt i andre projekter.

Nå, men jeg er altså stadig i gang med at se THE WALKING DEAD og sæson 9 er virkelig i den bedre ende. Det virker som om, at folkene bag for alvor har taget sig sammen, og selv om der stadig er øjeblikke med tomgang (vi skal ud og finde de her mennesker, der er blevet væk og den slags fyld), er niveauet ret højt. Og der er mere horror end i de seneste sæsoner, så også her har producenterne hanket op i sig selv. En sidste betragtning: Jeg er fan af Judith Grimes, hun er bare for sej.

Indkøb er på det jævne, da jeg har meget liggende i bunkerne, jeg skal have forholdt mig til. Men det er blevet til film som HELL FEST, THE UNINVITED, tre JAWS-film, THE VOID og SHIN GOJIRA. HELL FEST så jeg i biffen og var ikke specielt imponeret, men den skal da have en chance mere. Det samme skal THE VOID, som jeg har set på Blockbuster. Filmen sagde mig ikke det store, men jeg fik af andre fans at vide, at så måtte jeg bare se den igen. Så det vil jeg gøre. SHIN GOJIRA er en svensk Blu-ray-udgave med danske undertekster - når den nu ikke udkommer på blåt format i Danmark, må man jo skaffe den andre steder fra.

Fagbøger er herlige at have på hylderne, og da jeg af andre årsager forleden havde brug for at bestille noget fra Fab Press, snuppede jeg lige deres Frightfest Guide til spøgelsesfilm med i pakken. Den ser virkelig interessant ud, og den er proppet med fede illustrationer. Endelig venter jeg på en forsendelse med nogle soundtracks, men den er ikke dukket op endnu.

Der er sikkert en hel masse, jeg har glemt, men nu skal jeg jo heller ikke skrive om alt det, jeg oplever i forbindelse med genren. Så jeg vil runde dette indlæg af og vende tilbage til THE WALKING DEAD. Vi ses en eller anden dag.

8 kommentarer:

  1. Efter 13 gode år med bloggen er det vist i orden at føle sig lidt metaltræt, og jeg må indrømme, at jeg alligevel mest følger dig ovre på westernbloggen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak ... desværre lider prærie-telegrafen også lidt af metaltræthed, men der kommer af og til noget på.

      Slet
  2. Om der kommer meget eller lidt er ikke afgørende, når bare den holder sin sædvanlige høje kvalitet.

    SvarSlet
  3. Jeg syntes at dine posts her på det sidste, har lydt mere eller mindre som et afskedsbrev. Hvad med bare at tage en beslutning?

    SvarSlet
    Svar
    1. Din kommentar er anonym, så det føler jeg ikke, at jeg bør svare på.

      Slet
    2. Ok. Men jeg hedder Frank og har ikke nogle konto på hverken dit eller dat, så derfor valgte jeg bare "Anonym" boksen da jeg skulle skrive. Det var ikke for at provokere, det kunne da bare være dejligt at slippe for den dommedags snak i hvert anden indlæg, på din ellers rigtig fremragende blog.

      Slet
    3. Det er bare OK, Frank. Jeg medgiver, at Bloggers kommentar-system er meget kringlet, så ...

      Nu er det ikke første gang, at der har været dommedags-snak her på bloggen - og man kan støde ind i fænomenet på både danske og internationale blogs og hjemmesider. Det kan selvfølgelig være pissetræls for læserne, og det tager jeg absolut til mig. Men som blog-skribent har man bare nogle gange brug for at brokke sig eller klynke eller hvad man nu skal kalde det. Forfatteren Frits Remar skrev engang om danske science fiction-fanzines, at de ofte blev indledt af "Den lange rørende" - en leder eller en intro, hvor fanzine-redaktøren jamrede over, hvor svært det havde været at få det pågældende nummer på gaden. Men jeg skal nok skrue ned for dommedags-snakken ... upåagtet hvor mange indlæg, der måtte komme fremover her på kanalen.

      Slet
    4. Tak for at du tog dig tid til at skrive et uddybende svar.

      Slet