lørdag den 6. juli 2019

Trofaste fans i chok: THE WALKING DEAD siger farvel og tak som tegneserie

Så skete det. Robert Kirkman har trukket stikket på THE WALKING DEAD-tegneserien, der lukker og slukker med nummer 193. Meldingen kom som et chok for seriens mange fans - ikke mindst fordi folkene bag åbenbart har gjort sig store anstrengelser for at holde lukningen af det månedlige hæfte som en hemmelighed. Der har blandt andet været offentliggjort forsider til nummer 194 og 195, men det har altså vist sig at være fake news.

Men nummer 193, der aktuelt er på gaden, er altså det sidste. Robert Kirkman har skrevet en længere tekst, hvor han fortæller om finalen og om arbejdet med serien gennem de mange år, men medmindre man er helt up to date med serien, ser der ud til at være mange spoilers - hvilket også gælder mange af de nyhedshistorier, der været publiceret de seneste par dage om den overraskende udmelding. Så man skal lige se sig for, hvis man ikke vil have afsløret det hele.

Jeg havde for ikke så længe siden tegnet et abonnement på det månedlige hæfte nede i Fantask, men det ender så med, at jeg kun får det sidste nummer. Men det skal jeg ikke læse før efter den 13. august, hvor trade paperback #32 med numrene 187-192 udkommer. Nogle kilder skriver endda, at de får klemt nr. 193 med ind i det pågældende bind, men nu får vi se.

AMC, der står for TV-serierne, har meldt ud, at tegneseriens lukning ikke får nogen betydning for det, der kører på den lille skærm. THE WALKING DEAD, FEAR THE WALKING DEAD samt den kommende tredje TV-serie, fortsætter som planlagt.

3 kommentarer:

  1. Det ved jeg ikke rigtig hvordan jeg skal have det med. Jeg har læst med siden den første bog udkom, så det er lidt underligt at det nu er slut. Men på den anden side er det også meget godt med en afslutning, så det ikke bliver for udvandet...I don't know.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så længe det ikke bliver en "hovsa, nu skal vi dæleme også se og blive færdige"-slutning i stil med GAME OF THRONES, så det vel OK.

      Slet