søndag den 2. august 2020

Sommerferie-gys: Jeg fik set 13 film

Så er sommerferien forbi for mit vedkommende, og jeg nåede at se eller gense 13 horrorfilm. Det blev også til en håndfuld afsnit af ASH VS. EVIL DEAD, men det er en anden snak. Jeg lagde løbende små tekster op på Skræk og Rædsels Facebook-side, når jeg havde set en film, og de er samlet her. I kursiv har jeg så lige efterfølgende skrevet et par ekstra betragtninger.

Sommerferie-gys #1 - THE THING: Et gensyn med denne moderne klassiker.
Tja, der er jo ikke så meget mere at sige om John Carpenters mesterværk, og musikken af blandt andet Ennio Morricone er legendarisk. En film, man bare kan se igen og igen.

Sommerferie-gys #2 - THE GRUDGE (2020): Man skal være meget glad for JU-ON/THE GRUDGE-sagaen for at få noget ud af denne her. En tynd kop sake.
Et par af de tidlige japanske JU-ON-film kommer snart ud på dvd og Blu-ray i Danmark, og på Netflix kan man se TV-serien JU-ON: ORIGINS, så det ikke lige et fænomen, der uddør.

Sommerferie-gys #3: Et gensyn med BLOOD DINER, som jeg så første gang tilbage i de glade VHS-dage. En rigtig rodebunke af en film med masser af splatter og gakkede effekter, tydeligvis inspireret af BLOOD FEAST fra 1963. Sjov at se, men lidt anstrengende.
Jackie Kong har ikke lavet mere end en håndfuld film, men af dem ville jeg gerne se THE BEING fra 1983. 

Sommerferie-gys #4: Gensyn med WITCHFINDER GENERAL med Vincent Price i en af sine glansroller. Mere et historisk drama, men med markante horror-elementer. Fremragende.
En del af den såkaldte "unholy trinity" i folk horror-genren, hvor de to andre film er THE BLOOD ON SATAN'S CLAW og THE WICKER MAN. Der er dog flere markante film i netop denne subgenre.

Sommerferie-gys #5: Et gensyn med HELL FEST, som jeg så i biffen for et par år siden. Var bedre underholdt i denne omgang, men nogen stor film er det ikke.
Instruktøren Gregory Plotkin havde flere idéer til en sequel, men HELL FEST imponerede ikke i biograferne, så det er ikke noget, man har set til endnu.

Sommerferie-gys #6: DOGS fra 1976 er en hæderlig omgang dyre-horror, selv om hundene aldrig for alvor fremstår skræmmende. Sjovt at se George Wyner som en slags actionhelt, selv om han ikke er den egentlige mandlige hovedrolle.
Også her havde man en fortsættelse i tankerne, CATS, men det blev aldrig til noget.

Sommerferie-gys #7: Et gensyn med THE RING TWO, denne gang på Blu-ray. Selv om den er instrueret af Hideo Nakata, så er det en film uden nerve eller gru. Enkelte scener virker, men det er fordi den grundlæggende historie er creepy, men ellers er det en halvsløj film.
En RINGU-opsamling med de tidligere japanske film samt en af de seneste produktioner, SAKADO, er på vej på det danske dvd- og Blu-ray-marked.

Sommerferie-gys #8 - THE POSSESSION OF HANNAH GRACE: OK og ganske creepy lille sag, der lægger ud med at være en eksorcisme-historie, men ender et helt andet sted. Nogle vil måske finde den kedelig og forudsigelig, men sådan er det.
Plottet lyder på overfladen som en slags THE AUTOPSY OF JANE DOE, men det er to meget forskellige film synes jeg - og THE AUTOPSY OF JANE DOE er bedre.

Sommerferie-gys #9 - OVERLORD: Nazister, zombier, krig, D-dag og Pilou Asbæk er i dette tilfælde en ekstremt underholdende cocktail. Flot lavet og med seje special effects.
På et tidspunkt blev filmen beskrevet som en del af Cloverfield-universet, men det var den så ikke alligevel. Det er nok meget godt. 

Sommerferie-gys #10: VAMPYRVIDAR er en rendyrket omgang skæg og ballade - og så er den norsk. Lidt af en rodebunke, men virkelig sjov at se.
Norge har generelt gjort det godt, når det gælder horror-film - både de mere alvorlige som FRITT VILT-trilogien og de mere muntre som VAMPYRVIDAR og DØD SNØ.

Sommerferie-gys #11 - VELVET BUZZSAW: Knivskarp satire går hånd i hånd med intenst drama og velplacerede horror-elementer i denne "kunst er livsfarlig"-thriller. Ikke på højde med samme instruktørs mesterlige NIGHTCRAWLER (som ikke er horror), men jeg synes bestemt, at den er værd at bruge tid på.
21 millioner dollar kostede det at lave denne film, som primært er blevet distribueret på Netflix - det viser, at streaming-giganten mener det seriøst i deres stræben efter at vise unikt indhold.

Sommerferie-gys #12 - GERALD'S GAME: Mike Flanagan byder ind med et meget godt bud på at filmatisere Stephen King-romanen, der ikke kunne filmatiseres. Intens lille film med mere horror, end jeg lige husker fra bogen - og med en væmmelig scene, der virkelig er nasty.
Mike Flanagan er stille og roligt ved at blive et af de mest interessante navne i horror-verdenen med produktioner af høj kvalitet. Jeg glæder mig til at få set DOCTOR SLEEP, som jeg har liggende i bunkerne.

Sommerferie-gys #13 - POLAROID: Norske Lars Klevberg har i Hollywood lavet den seneste af CHILD’S PLAY-filmene, og den var meget sjov. Men han har også lavet POLAROID, og det er det værste bras. Kliche på kliche i en komplet ligegyldig gyser, der intet har at byde på andet end et sjusket manuskript og et mørkt og mudret billedsprog. Hold dig langt væk fra denne her.
Lars Klevberg har været i medierne den seneste tid, hvor han har udtrykt ønske om at lave en sequel til CHILD'S PLAY. Hellere det end en fortsættelse til POLAROID.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar