Engelske Arrow Films er rigtig flinke til at lave udsalg. Mindst fire gange om året plus det løse sætter de priserne ned på en del eller alle deres udgivelser. Det aktuelle udsalg hedder Shocktober Sale 2020, og jeg slog kløerne i seks titler, der nu er dukket op på min adresse. Jeg gik efter film, jeg ikke havde set før, hvilket lidt har været den regel, der har præget mine indkøb de seneste par måneder - så det blev til (og I må lige leve med de engelske titler, selv om flere af filmene har udgangspunkt i Italien): BEYOND THE DOOR, THE RED QUEEN KILLS SEVEN TIMES, THE NIGHT EVELYN CAME OUT OF THE GRAVE, DEATH SMILES ON A MURDERER, WHAT HAVE YOU DONE TO SOLANGE? og FRANKENHOOKER. Herligt, dem glæder jeg mig til at se.
PS: Lige en tilføjelse: De nytegnede forsider, som Arrow og nogle af de andre distributionsselskaber får lavet, er af vekslende kvalitet - lige fra de vildt flotte til de aldeles rædselsfulde. Men jeg foretrækker som regel at have de originale forsider at kigge på, og så er det jo smart, at man kan vende coveret om.
Hej Søren. Jeg ville lige høre om de engelske udgaver fra Arrow er de samme som de amerikanske som er uncut? Uanset hvad ville jeg helst have de amerikanske da jeg synes alle engelske udgaver er grimme med alle deres røde 15 taller coveret er fyldt med. Når du bestille direkte fra deres shop kan man så vælge om man vil ha us eller uk udgaven eller hvis man sender dem en mail om det først? Og hvad koster filmene stk både udenfor udsalg og under udsalg og hvad koster det at få dem sendt? Kan nemlig se at CDON og Laserdisken sælger dem men der koster de mange penge
SvarSletSom udgangspunkt er indholdet det samme på de engelske og de amerikanske udgivelser - i hvert fald, når det handler om censur. Det er ikke sådan, at de engelske udgivelser er klippet sønder og sammen. Det kan dog være et problem i westerns, hvor den engelske censur-myndighed BBFC f.eks. har et problem med heste, der tvinges til at falde. Her kan der være små forskelle på udgivelserne.
SletNår man bestiller direkte fra Arrow, får man de engelske udgivelser. En ny Blu-ray-titel koster typisk 18 pund, mens den på udsalg måske kan koste 12 eller 8 pund. Enkelte ting ryger længere ned i pris. Boxsæt er selvfølgelig dyrere. Portoen udregnes efter vægt - det, du ser på billedet, kostede 8,5 pund i forsendelse.
Vil man have fat i de amerikanske udgaver, så må man via en amerikansk forhandler som Diabolik Dvd. Tjek dog altid region på udgivelserne, hvis du ikke har en regionsfri afspiller.
Jeg er ret ligeglad med censur-mærkerne (de er meget større og grimmere på tyske udgivelser), men Arrow har det med at lave vendecovers, og der plejer ikke at være censur-mærker på de alternative forsider.
Godt at høre de er ens med hensyn til censur. Hvis det er originale poster når man vender coveret så er jeg tilfredst for jeg vil som udgangspunkt næsten altid vælge det originale poster. Bare ikke hvis det er italienske hvis det så står på italiens på de originale.
SletDu siger man kan bestille de amerikanske på Diabolik. Kan du anbefale at bestille derfra og er de ligeså billige og hvad med fragt pris og alt det moms og gebyr postdanmark skal have?
Køber du aldrig på Laserdisken?
Ja du har ret i at de er vildt store på de tyske men der kan man også tit vende coveret. Men har fået afvide af Arrow at de er begyndt at droppe censur mærkerne på ryggen(The spine) så man ikke kan se dem når de står på reolen. Så det er da altid noget. Skrev til dem om de i fremtiden ikke bare kan putte censur mærkerne på som klistermærker istedet så kan man selv tage dem af hvis man vil og det ville de da overveje hvis de får lov af BBFC.
Som regel vil det være en engelsk titel, der står på begge sider, men der kan være enkelte undtagelser.
SletJeg har endnu ikke selv erfaringer med at bestille fra Diabolik, så jeg kender ikke til deres prisniveau - men det er generelt dyrt at få ting hjem fra USA, og så kan man altid risikere at blive ramt af moms og gebyr fra PostNord. Det er lidt et lotteri, men også en del af gamet. Jeg bruger også yderst sjældent Laserdisken - synes at de er for dyre.
Man kan næsten altid checke Arrows udgivelser på dvdcompare og se, om de skulle være klippet eller ej. Det er dog sjældent, at de britiske er censurerede nu til dags. Man kan også checke det britiske censurorgan BBFC (bbfc.co.uk). Og så skal det også lige nævnes, at hvis man overvejer at købe direkte fra Arrow i England, så er det ved at være oppe over, hvis man ikke vil risikere at skulle betale moms og et fælt gebyr til Postnord på 160 kr.; Storbritannien forlader som bekendt EU den 31. december i år.
SvarSletArrow kører faktisk lige nu endnu et udsalg, så der er mange billige titler, som er værd at komme i indkøbskurven. I forhold til brexit, så tror jeg, at det i fremtiden bliver noget med at købe større portioner af gangen, så man kan "fordele" de ekstra gebyrer over flere titler. Man kan ikke leve uden at skulle bestille fra England, men nu får vi se, hvor dyrt det bliver.
SletSå fik jeg købt en del film hos Arrow da de havde christmas sale så de kostede kun 7.5 pund pr stk for de fleste. Men har nu modtaget dem og alle sammen mangler de små booklets som burde følge med. Laver de ikke booklets mere og hvordan kan man få fat i dem? For mig synes jeg de små booklets er et must.
SletHvad med 88 Films har de heller ikke booklets?
Jeg har masser af udgivelser fra Arrow, hvor der ikke er en booklet. Det behøver ikke at være standard, at der er en booklet, men hvis der er en, vil det typisk være til førsteoplaget af en udgivelse. Så man skal simpelthen researche hver enkelt udgivelse helt til bunds og eventuelt spørge i diverse online-fora om der findes en booklet eller ej. Og så kan man evt. gå på jagt på Ebay eller lignende steder.
Slet88 Films har af og til booklets - ofte kun til førsteoplaget, men de laver også mange udgivelser uden. Fra f.eks. Powerhouse/Indicator kan man ofte regne med en booklet, hvis det er en af deres limited editions, men den efterfølgende standard-udgivelse er uden booklet. Men som sagt ... man er nødt til at researche hver eneste udgivelse for at finde ud af, om der reelt har været en booklet eller ej.
Tak for info. Fandt ud af at på eBay kan man købe booklets seperat som du kan se på linket her: https://www.ebay.co.uk/itm/333766019054
SletTror du det er nogle han selv har printet eller kan det virkelig være originale booklets? nogle erfaringer ang dette?
Det har jeg ikke den store erfaring med, men nu er det en eBay-sælger, der har en rating på 100 procent - så det virker OK. Men man kan jo spørge vedkommende eller prøve sig frem med et enkelt booklet - selv om det samlet set bliver en dyr måde at samle på film på.
SletMen ellers ... hvad har du købt - det lyder spændende. Og skriv gerne dit navn (selv om det selvfølgelig er OK at være anonym her på siden).
Slet