Min oktober bød på 33 horrorfilm

Jeg nåede at se 33 horror- og monsterfilm i løbet af oktober, og det er rigtig fint gået, selv om jeg fra start egentlig ikke havde besluttet mig for at at prøve at nå op på 31, som er det typiske antal for en October Horror Movie Challenge. Men til sidst gik der lidt sport i det, og jeg nåede mere end i land. Her er filmene:

• PARANORMAL ACTIVITY: THE MARKED ONES (2014): Et gensyn med 5'eren. Serien var allerede blevet meget træt på dette tidspunkt.
• 
THE SLAYER (1982)
: Fin og stemningsfilm lille slasher. Budgettet har ikke været stort, men de får meget ud af det.
  
• À L'INTÉRIEUR / INSIDE (2007): En af de mest vellykkede fra bølgen af ekstreme franske horrorfilm med den ene grænseoverskridende scene efter den anden. God, men grum.
  
• 
THE BLOOD BEAST TERROR (1968)
: Ifølge Peter Cushing var dette den dårligste film, han medvirkede i - jeg er tilbøjelig til at give ham ret.
  
• BLACK CHRISTMAS (1974): En slasher-klassiker med et godt cast og en stribe fine scener, der sikkert siden er blevet kopieret i det uendelige. Jeg havde set den før, men denne gang var det på Blu-ray.
  
• 
THE STRANGE VICE OF MRS WARDH (1971): Man kan jo ikke have noget imod Edwige Fenech, og der er masser af komme efter i denne underholdende og kringlede giallo.
  
• 
PARANORMAL ACTIVITY: THE GHOST DIMENSION (2015)
: Den eneste film i franchisen, jeg ikke havde fået set. Det har jeg nu. Ligegyldig og kedelig.
  
• THE BEAST WITHIN (1982)
: Ujævn monsterfilm, der heller ikke vandt ret mange ekstra point ved dette gensyn.
  
• CRAWL (2019): Alexandre Aja er manden bag denne dynamiske og fornøjelige dyregyser, der fungerer hele vejen igennem. Trivia: Handlingen foregår i Florida, USA, men filmen er indspillet i Serbien.
  
• 
THE PIT AND THE PENDULUM (1991)
: Fint gensyn med Stuart Gordons ekspedition ind i Edgar Allan Poe-land. Budgettet har været beskedent, men der er dæleme meget energi.
  
• ISLAND OF TERROR (1966): Monstrene ser måske ikke ud af meget, men de fungerer rigtig godt i denne Terence Fisher-gyser med Peter Cushing i hovedrollen.
  
• 
PET SEMATARY (1989): Jeg ser ikke denne Stephen King-filmatisering så tit, for det er en kulsort og hjerteskærende historie. Fremragende, men den er ikke rar.
  
• 
EL HOYO / THE PLATFORM (2019): Der er både science fiction og måske også lidt magisk realisme i denne spanske produktion, der så også disker op med grum horror. En rigtig fin og interessant oplevelse.
  
• 
ZOMBIELAND: DOUBLE TAP (2019)
: Jeg bryder mig ikke specielt meget om 1'eren, og denne 2'er er komplet overflødig.
  
• THE VOID (2016): Jeg var ikke så imponeret over denne her, da jeg så den første gang, men den vinder ved et gensyn. Det er dog stadig en film med lidt skønhedsfejl.
  
• 
HE NEVER DIED (2015): Henry Rollins dominerer denne film om en mand, der lever et stille liv, men af en eller anden grund ikke kan få lov til det - og så har han en stor hemmelighed. Den her kunne jeg godt lide.
  
• 
WINCHESTER (2018): Den er meget mainstream og med mekaniske gys, men Helen Mirren og Jason Clarke spiller godt, og det trækker op.
  
• 
TWO THOUSAND MANIACS! (1964): Splatter-vanvid fra Herschell Gordon Lewis - sjov at se.
  
• 
BLACK CHRISTMAS (2019)
: Komplet ligegyldigt forsøg på at lave et remake - og så gør den alt for meget ud af at "sende et budskab", hvilket helt tager livet af historien.

• THE EVIL (1978): Richard Crenna har hovedrollen i denne vellykkede haunted house-fortælling. Helt sikkert værd at se.
  
• 
NIGHTMARE BEACH (1989)
. En morder på en elektrificeret motorcykel er ikke noget, man ser hver dag, men der er ellers ikke meget at komme efter i denne italienske produktion, der dog er indspillet 100 procent i USA.
  
• BAD DREAMS (1988)
: Drømme-gys var populære i 80'erne, og dette er et ganske OK eksempel på denne trend.
  
• PAGANINI HORROR (1989)
: Rædselsfuld lavbudget-gyser, der er en pine at komme igennem. Men plakaten er sej.
  
• OFFERINGS (1989)
: Budgettet har næppe været imponerende her, men der er en del energi og kreativitet på spil, så filmen er ikke helt tosset.
  
• WHITE ZOMBIE (1932): Bela Lugosi er skummel og billederne er dystre i denne 30'er-gyser, der dog lider lidt af stive stumfilms-agtige passager.
  
• 
ONE CUT OF THE DEAD (2017): Skæg og ballade-horror fra Japan, der starter lidt som "hvad pokker er det dog, jeg kigger på her" - og så sker der bare noget helt andet. God ide, der er suverænt gennemført.
  
• 
LUTHER THE GEEK 1989
: Her får vi en af genrens mest mærkværdige mordere. Uhyggeligt bliver det dog ikke, men det er ganske underholdende.
  
• RABID (2019)
: Rædselsfuldt remake fra Soska-søstrene. Helt overflødig film.
  
• SLAUGHTERHOUSE ROCK (1988)
: Knap så kendt 80'er-gyser og det er der nok en grund til. På det jævne.
  
• AFTER DEATH (1989)
: Tja, så har jeg også set den, men det var godt nok ikke en fornøjelse. Også kendt som ZOMBIE 4 og ZOMBIE FLESH EATERS 3.
  
• DØD SNØ 2 /DEAD SNOW 2: RED VS. DEAD (2014)
: Ambitionsniveauet er skruet voldsomt op i forhold til den første film, og der er knald på fra start til slut. En herlig film.
  
• SWEET SIXTEEN (1983): En lidt atypisk 80'er-slasher med gode navne på rollelisten og et temmelig mærkværdigt plot. Men værd at se.
  
• 
GREMLINS 2: THE NEW BATCH (1990)
: Joe Dantes vidunderlige monster-komedie er så sprængfyldt med idéer, at man næsten ikke kan følge med - men det er genial underholdning, som man kan se igen og igen.