lørdag den 24. oktober 2020

Uhyggelig oprydning

Jeg er så småt begyndt at rydde op i mine horrorfilm. I de seneste par år har de nye indkøb bare ligget i nogle bunker, og selv om film er nemme at stable, så har det set lidt rodet ud. Men nu er jeg i gang med at få det hele op på hylderne. Køber reelt kun Blu-rays nu, og en solid håndfuld havde jeg i forvejen på dvd - og så skal de jo bare videre i systemet. Eller skal de? Der kan jo være booklets eller ekstramateriale, som man ikke vil undvære (selv om jeg faktisk ikke når at se så meget ekstramateriale, men det være, at jeg får tid, når jeg bliver gammel). Eller er der andre ting, som gør, at man bør gemme lige præcis den og den udgave?

Nu har jeg så nogle bunker med omkring 90 dvd'er, der skal gås igennem - skal jeg beholde det, eller skal det videre ud i verden? Ak ja, det er ikke nemt at være samler, men man har jo ikke mere plads, end man har ... og jeg nægter at betale for at have nogle kasser stående på et eller andet lagerhotel. Så jeg knokler videre.

3 kommentarer:

  1. Man kunne vel beholde sine dvd-booklets, selvom man giver dvd'erne bort. Jeg overvejer også at give/sælge de alt for mange dubletter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er selvfølgelig en model at gemme booklets. Har f.eks. en RATS-dvd-udgivelse fra AWE med en booklet af en eller anden Jack Jensen - men har siden fået filmen på Blu-ray. Men jeg finder på et eller andet.

      Slet
    2. Haha. Jeg tror vist, at ham Jack Jensen nåede at få skrevet tre booklets, før AWE blev trætte af hans langsomme tempo. ROTFL.

      Hvis man sælger dem brugt eller giver dem væk, kan folk jo ikke forlange, at man lader booklets sidde (man kan jo også gøre opmærksom på det). Sådan et par ekstra dvd'er fylder hurtigt op på hylderne.

      Slet