I dag er den 60 år siden, at produceren og instruktøren Kurt Neumanns THE FLY havde premiere i de amerikanske biografer. Filmen fortæller historien om videnskabsmanden André Delambre, der forsker i teleportering. En dag går et af hans eksperimenter galt, da han bruger sig selv som forsøgskanin, fordi en flue er kommet med ind i kammeret på den maskine, han har bygget. Nu har han fået en flues hoved og ene "arm" - og imens har fluen fået et menneskes hoved og arm.
Vi har at gøre med en af de mange herlige 50'er-film, der byder på et forrygende mix af horror og science fiction. At man finder horror-stjernen Vincent Price i en af rollerne, gør det jo ikke til en ringere oplevelse - og så er slutningen stærke sager, hvis man ikke bryder sig om edderkopper. Jeg måtte lukke øjnene, da jeg som ung så filmen første gang på dansk TV.
THE FLY er baseret på en novelle af George Langelaan, der første gang blev trykt i magasinet Playboy i juni 1957. Det blev James Clavell, som fik til opgave at forvandle novellen til et filmmanuskript, og det blev det første manus, han kunne opleve blive til noget på det hvide lærred. Siden blev han kendt for sine tommetykke bestseller-romaner, hvor SHŌGUN nok er den mest berømte.
Filmen havde premiere den 16. juli 1958 i 124 biografer i Los Angeles, San Francisco, Portland, Seattle, Salt Lake City og Denver. Siden kom den mere bredt ud og filmen blev et kæmpehit med en omsætning på ca. 3 millioner dollar mod et budget på 480.000 dollar (størrelsen på budgettet er der lidt uklare oplysninger om, men tallet 480.000 er oplyst af producenten Robert L. Lippert, der var med til at trække i trådene bag kameraet). Instruktøren Kurt Neumann nåede dog ikke at få så meget ud af den store succes - han døde den 21. august 1958, blot fem uger efter premieren på THE FLY.
Som en lille bonus-info kan det nævnes, at musikken blev komponeret af Paul Sawtell og Bert Shefter. Er man til den slags kan være heldig at opspore en af de to cd-udgaver, hvor musikken findes, nemlig fra Percepto Records eller Kritzerland.
FLUEN er meget naturligt den danske titel på filmen, der nåede her til landet den 1. juni 1959. I pressematerialet præsenteres den som "Skræk- og gyserfilmen, der har vakt sensation verden over".
THE FLY fik to sequels, nemlig RETURN OF THE FLY i 1959 og CURSE OF THE FLY i 1965. I 1986 kom David Cronenberg så med sin fortolkning af George Langelaans novelle med sin imponerende flotte THE FLY, der havde Jeff Goldblum, Geena Davis og John Getz på rollelisten. Her er ingen edderkopper, men filmen indeholder en del scener, hvor man får lyst til at lukke øjnene. I 1989 stod Chris Walas bag en sequel, THE FLY II, men den er ikke det vilde.
Surrealistisk nok har Cronenbergs film også inspireret en opera-udgave med musik af Howard Shore, men det er en helt anden historie. Det havde de nok ikke forestillet sig dengang i juli 1958, hvor THE FLY havde premiere.
Viser opslag med etiketten David Cronenberg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten David Cronenberg. Vis alle opslag
mandag den 16. juli 2018
mandag den 15. august 2016
David Cronenbergs THE FLY summer stadig
I dag er det 30 år siden, at David Cronenbergs THE FLY havde premiere i de amerikanske biografer. Filmen fortæller i korte træk om en videnskabsmand, der får sine gener blandet sammen med en flues, og det udvikler sig selvfølgelig i både dramatisk og tragisk retning. Især får den ikke for lidt, når det gælder kroppens forvandling og kødets forfald, men nu kunne man nok heller ikke forvente andet, når det er selveste David Cronenberg, der har siddet i instruktørstolen.
THE FLY, der har Jeff Goldblum og Geena Davis i de to hovedroller, dukker igen og igen op på lister over de bedste horror-remakes. Så kan man diskutere om den er mest et remake af den første film fra 1958 eller mere er en nyfortolkning af George Langelaans novelle "The Fly" fra 1957 - eller måske et mix af det hele, tilsat en solid dosis Cronenberg.
Under alle omstændigheder er det en fremragende skrækfilm, der byder på den ene mindeværdige scene efter den anden. THE FLY fik dansk premiere under titlen FLUEN den 30. januar 1987. I 1989 fulgte en 2'er, THE FLY II, men den er på ingen måde noget særligt.

fredag den 6. september 2013
Dansker skal instruere David Cronenberg-remake
David Cronenbergs klassiske gyser SHIVERS fra 1975 kommer nu i en remake-udgave - og det bliver danskeren Rie Rasmussen, der skal instruere den. Hun er bl.a. kendt for HUMAN ZOO, som hun også selv medvirkede i. Optagelserne begynder til februar efter et manuskript af Ian Driscoll.
“I’m Scandinavian and am very comfortable with sexual expression as a part of a healthy, modern-day reality, and I’ve always loved the underlying social messages in a well-made horror film. The opportunity to reinterpret this film from today’s point of view, adding my own female intuition and life experience was a temptation I couldn’t resist.”, siger Rasmussen om projektet ifølge Deadline.

fredag den 15. marts 2013
David Cronenberg fylder 70 år
Den canadiske instruktør David Cronenberg fylder 70 år i dag. Cronenberg er kendt for sine grænseoverskridende og provokerende film, hvor kroppen og drifterne er i centrum, og hvor forfald, sygdom og perversion ikke nødvendigvis er et onde.
Den første Cronenberg-gyser, jeg så, har formentlig været SCANNERS, da den i sin tid havde dansk biografpremiere. I begyndelsen af filmen ser man et hoved, der eksploderer, så det var godt nok en biograftur, der gjorde indtryk. I foråret 1989 kørte Det Danske Filmmuseum i København en kavalkade med ti af hans film, og i samme periode havde DEAD RINGERS premiere i bifferne, så der lærte jeg for alvor Cronenberg at kende.
De senere år har han lavet meget andet end horror, og jeg har ikke set alle hans nyere film (A HISTORY OF VIOLENCE var fed, mens EXISTENZ var en tynd kop te). Men er man til intelligent og udfordrende horror, så skal man se SHIVERS, RABID, THE BROOD, SCANNERS, VIDEODROME, THE DEAD ZONE, THE FLY og DEAD RINGERS. Et stort og blodigt tillykke med den runde fødselsdag skal lyde her fra Skræk og Rædsel.

onsdag den 13. august 2008
Bog om VIDEODROME på vej
Tim Lucas, manden bag Video Watchdog, var for mange år siden den eneste journalist, der havde adgang til at overvære indspilningen af David Cronenbergs mesterværk VIDEODROME. Det fik han en masse eksklusivt materiale ud af og han valgte meget passende at skrive en bog.Intet forlag ville dog udgive den, men nu sker det endelig. Centipede Press sender i denne måned den 160 sider lange bog på gaden. Bestil den her. Centipede Press vil senere udgive bøger om NIGHT OF THE LIVING DEAD og THE EXORCIST.
Abonner på:
Opslag (Atom)