Irriterende Linda

Her til eftermiddag har jeg set Wes Cravens SUMMER OF FEAR (en TV-film fra 1978, der egentlig hedder STRANGER IN OUR HOUSE). Herhjemme er den udkommet i Midget Entertainments Wes Craven Collection, der kun tæller tre udgivelser, nemlig THE HILLS HAVE EYES PART II, LAST HOUSE ON THE LEFT og så denne. Man kan købe dem hver for sig og samlet i en box. SUMMER OF FEAR er ikke det store sus. Uhyggen er minimal (det er jo en TV-film), og det meste af filmen skal man høre på en hvinende og irriterende Linda Blair, der gør det ”fremragende” som urimelig teenager. Men nu har jeg da i det mindste set den.

THE EXORCIST Revisited

Jeg er blevet færdig med mit Eksorcisten-projekt med alle fem film i serien, hvoraf den første findes i to udgaver. Det har været en stor fornøjelse at se disse film, selv om originalen er så stærk og enestående, at de to prequels og de to sequels faktisk er overflødige.

William Friedkins 1973-filmatisering af William Peter Blattys bog fra 1971 er på alle måder en unik oplevelse. Ikke alene er den skabt af en stor instruktør (i en periode af filmhistorien, hvor selv de bedste instruktører ikke var bange for at kaste sig over gysergenren) - den udmærker sig også ved at være forud for sin tid. Med det mener jeg, at Friedkin bruger lang tid på at skildre hovedpersonernes hverdag på en nærværende og detaljeret måde, der står i skærende kontrast til de rædsler, der senere slippes løs. På den måde kan THE EXORCIST minde om de japanske gysere, der er så populære for tiden. Filmen findes i mindst to udgaver, hvor den særlige "The Version You've Never Seen" også er tilgængelig på markedet. Denne udgave har sine kvaliter, men er ikke nødvendigvis en monumental forbedring. Under alle omstændigheder er THE EXORCIST en film, der bør står i enhver horror-samling.

Det kan man så ikke sige om de øvrige fire titler i serien. John Boormans EXORCIST II: THE HERETIC er en skrækkelig rodebutik, der er en pine at komme igennem. William Peter Blattys THE EXORCIST III er noget bedre. Her prøver han desperat at lave en seriøs okkult thriller (efter hans egen fremragende roman LEGION), men filmselskabet greb ind for at få hæftet en mere gyser-agtig slutning på. Det ødelægger en del af stemningen i en ellers vellykket film.

De kyniske jakkesæt greb også ind da Paul Schrader afleverede DOMINION, en prequel til THE EXORCIST, der var et seriøst bud på at fortæller fader Merrins forhistorie. Schrader er næsten i samme klasse som Friedkin, og hans film har en alvorlig tone, der fint matcher stemningen i originalen. Perfekt er filmen ikke, men det kan nok ikke laves meget bedre. Filmselskabet havde ikke den samme opfattelse. De havde forventet en splattet og uhyggelig sag, der nemt kunne markedsføres til et stort publikum. For at rette op på fadæsen fik de en "god idé": De ringede til Renny Harlin! Den produktive finne smed stort set hele Schraders film ud og startede forfra. Resultatet er et misk-mask af en gyser, der med hidsige og blodige effekter forsøger at skræmme livet af publikum. Det lykkes slet ikke!

De fem film kan fås i en handy box fra England, hvor THE EXORCIST er i den originale biografudgave. Så må man investere i "The Version You've Never Seen" i løs vægt. For mange vil sidstnævnte være nok, men jeg er trods seriens svage indslag glad for at have hele dynen stående på hylden.

En smuk nat i Helvede

Tom DeSimones HELL NIGHT fra 1981 findes i en udgave fra det danske selskab Midget Entertainment. Man kan få den alle steder til en fornuftig pris (rekorden er vist 20,- kroner), men desværre er selve udgivelsen også ren discount. Filmen præsenteres i fullscreen og er lavet fra en meget mørk og slidt kopi.

Selv om der er tale om en typisk 80'er-slasher, blev jeg alligevel så begejstret for den, at jeg har anskaffet mig en bedre udgave (Prisms udgave fra England, der er identisk med region 1-udgivelsen fra Anchor Bay). Her får man et flot anamorfisk billede, der bare gør oplevelsen af filmen endnu bedre. Ikke at den bliver forvandlet til et mesterværk, men alt i alt er det en solid lille sag, der virkelig formår at underholde. Og så er Linda Blair jo sød!