torsdag den 28. august 2008

Det bloddryppende hus

Forfatteren Robert Bloch leverede flere manuskripter til Amicus-studiet. Netop fordi Amicus holdt så meget af antologi-formatet, passede Blochs erfaring som makaber novelle-skribent perfekt til dem. THE HOUSE THAT DRIPPED BLOOD fra 1971 var en af disse film, hvor rammefortællingen handler om et hus, hvor en kendt horror-skuespiller er forsvundet. En kriminaldetektiv fra Scotland Yard undersøger sagen og får af det lokale politi at vide, at huset har en dyster historie og at også tidligere lejere har oplevet mærkværdige ting.

Det fører os så til filmens små historier, hvor vi hører om en forfatter, hvis seneste roman manifesterer sig i den virkelig verden, om en pensionist, der på byens voksmuseum konfronteres med en gammel kærlighed, om en forretningsmand og hans mystiske datter og endelig om horror-skuespilleren, der ønsker at fordybe sig helt i sin seneste rolle som vampyr.

THE HOUSE THAT DRIPPED BLOOD er en vidunderlig film med et godt mix af uhygge og humor. De overraskende pointer er måske ikke alle lige overraskende, men man fornemmer tydeligt, at manuskriptet er skrevet af en mester. Og så skader det heller ikke med stjerner som Christopher Lee, Peter Cushing og Ingrid Pitt på rollelisten - solidt bakket op af bl.a. Denholm Elliott, Joss Ackland og Jon Pertwee. En lille perle...

THE HOUSE THAT DRIPPED BLOOD, England, 1971. Instruktion: Peter Duffell. Medvirkende: Christopher Lee, Peter Cushing og Ingrid Pitt, Denholm Elliott, Joss Ackland. Musik: Michael Dress.

2 kommentarer:

  1. Jeg fik set denne antologi-film her til aften og var også meget imponeret. Alle afsnittene fungerede rigtig godt, dog var den sidste del med Jon Pertwee og Ingrid Pitt min favorit.

    Pertwee, i en rolle oprindeligt skrevet til Vincent Price, er præcis så pompøs og arrogant som rollen indbyder til og da han kommer i besiddelse af vampyrkappen kommer historien virkelig op i gear, ikke mindst hjulpet af Pertwees fremragende skuespil.

    Ingrid Pitt er bestemt heller ikke nogen dårlig del af dette afsnit. Det er der to gode grunde til ;-)

    SvarSlet
  2. Det er som regel en stor fornøjelse at se Amicus' antologi-film, selv enkelte er noget ujævne. Jeg får helt lyst til at kaste mig over dem igen.

    SvarSlet