Jeg elsker horror- og monsterfilm ...

Jeg har hørt disse vidunderlige soundtracks.

... hvilket næsten siger sig selv. Men er jeg kommet til at tænke lidt over emnet her i de seneste dage, hvor jeg har arbejdet hjemmefra, mens diverse soundtracks har snurret på anlægget. Blandt dem har været musikken fra de tre første JURASSIC PARK-film. Ifølge IMDb er den første film "action, adventure, sci-fi, thriller", og det dækker jo meget bredt. Men på trods af de intense og nervepirrende scener med den store Tyrannosaurus rex og de ondsindede velociraptors, så angives filmen ikke som "horror". Men hvis man via Wayback Machine kigger på en gammel udgave af IMDb, som f.eks. fra 2005, så er filmen "action, adventure, horror, sci-fi". Tingene ændrer sig over tid.

KING KONG anno 1933 er ikke uden skræmmende højdepunkter.

Men hvorfor er det så vigtigt? Kan man ikke bare nyde filmene og musikken uden at tænke så meget over, hvilken genre-etiket man kan klistre på dem? Jo, det kan man sagtens, men der er bare en stor håndfuld film, der på den ene måde er horror og på den anden måde ikke er det. Der er ingen tvivl om, at der er horror-elementer i JURASSIC PARK ligesom man finder horror-elementer i KING KONG fra 1933. Det gælder også PREDATOR og flere af de japanske Godzilla-film. Men det er bestemt ikke alle Godzilla-film, der kan kaldes for horror.

FANGORIA har altid dyrket det store monster fra Japan.

Man kan dog uden de store problemer kalde dem for monsterfilm, og så er jeg fremme ved overskriften: Jeg elsker horror- og monsterfilm! Og der er bare nogle af disse film, som har rigtig meget horror og nogle af dem har ikke så meget - King Kong- og Godzilla-filmene er to gode eksempler - men jeg vil ikke ligge søvnløs om natten over, hvorvidt de er det ene eller det andet. Der er dog stadig tale om en mavefornemmelse, hvorvidt en film kommer med i klubben eller ej. PACIFIC RIM kommer ikke hjem og stå på mine hylder, selv om det vrimler med store monstre i den. Men nu synes jeg heller ikke, at den er ret god, så det er selvfølgelig også en del af forklaringen.

Det herlige monster i PREDATOR.

Vi har altså ikke at gøre med eksakt genre-definitions-videnskab, og i virkeligheden er det jo ligegyldigt, om jeg kan komme en forklaring på, hvorfor jeg har en film som PREDATOR stående i samlingen ("action, adventure, sci-fi, thriller" ifølge IMDb). Den har et enestående cool monster som en central del af handlingen, og den smager lidt af horror. Og så er det bare en monsterfed monsterfilm! Det må være forklaring nok.